Man skulle ikke nødvendigvis have troet, at Nykøbing Falster ville være den oplagte lokation til en stort anlagt Netflix-serie.
Men i streaminggigantens seneste store danske satsning, Sygeplejersken’, er byens hospital omdrejningspunkt for en både grim og virkelig drabshistorie.
Ligesom Tobias Lindholms amerikanske Netflix-film ’The Good Nurse’ fra sidste år tager den udgangspunkt i det uhyggelige fænomen health care killers eller såkaldte ‘dødsengle’. Sundhedssystemets mordere.
I underholdningen handler det ofte om at få fiktion til at føles så ægte som muligt, men med en true crime-baseret krimi som ’Sygeplejersken’ har det handlet meget om dramatisk mådehold med virkeligheden.
Respekten har været altafgørende for skuespiltalent Fanny Louise Bernth, der indtager hovedrollen som Pernille Kurzmann Larsen.
Hun er gået til den virkelige sygeplejerskes historie »som ren fiktion«, men altid med virkeligheden i baghovedet. For karakteren er baseret på, og deler navn med, den faktiske danske whistleblower-sygeplejerske, der tog kampen op mod systemet, da hun fattede mistanke om, at hospitalskollegaen Christina Aistrup Hansen begik mord på patienterne.
Et chokerende forløb fra 2015, der bliver beskrevet i Kristian Corfixens journalistiske bogforlæg ‘Sygeplejersken’ og kaldt »en af danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager«.
I seriens univers fører Fanny Louise Bernth an som sygeplejersken, der i sit allerførste job bliver en del af et »dream team«, da den fascinerende og karismatiske kollega Christina (Josephine Park) tager hende under sin vinge. Men langsomt viser det sig også, at den nye makker har en noget bekymrende iver efter akutte hjertestop.
Det er en følsom balancegang mellem drama og det virkelige liv, den 34-årige skuespiller har taget på sig i sin første store rolle på skærmen, siden hun brød stort igennem som præstekonen Emilie i ’Herrens veje’ på DR tilbage i 2017 – direkte efter sin afgang fra Den Danske Scenekunstskole.
Efterfølgende søgte Bernth mod en række roller på Det Kongelige Teater – et bevidst fravalg af den skærm, hun nu vender tilbage til i endnu bredere streamingskala.
Vi fangede skuespilleren til en 10-minutters snak over telefonen op til premieren.
En ufrivillig helt
I ’Sygeplejersken’ spiller du den egentlig helt almindelige sygeplejerske Pernille, der bliver konfronteret med et forfærdeligt menneskeligt dilemma. Hvem er hun, og hvad gjorde hende interessant at spille?
»Der er en virkelig Pernille, og så er der en fiktionel Pernille, som jeg på en måde kender bedst«.
»Det mest interessante er, at hun ikke er interesseret i at være en helt. Hun er whistleblower og et menneske, som er endt med at blive en helt, men i virkeligheden har været i en situation, hvor hun ikke kunne gøre andet end kæmpe for retfærdigheden. Det er meget værdigt i en verden, der handler meget om at blive set. Det synes jeg var det mest spilbare«.
»Det har berørt mig meget, at hun i virkeligheden ikke oplever noget af det her som en god historie, men en virkelig forfærdelig hændelse. En svær tid i hendes liv«.
Hvor meget kendte du til virkelighedens sag, og hvordan har det påvirket dit arbejde med rollen, at den er baseret på en virkelig person?
»Jeg kendte lidt til sagen og læste en masse op på den og læste Kristian Corfixens bog, da jeg gik i gang med forberedelserne«.
»I forhold til at portrættere en virkelig person var der på manusplan og i mit arbejde taget nogle beslutninger om ikke at udlevere eller grave for dybt. Normalt ville man måske lede lidt efter sprækkerne i en figur«.
Har du mødt den virkelige Pernille ?
»Jeg har mødt hende en enkelt gang, og hun stillede sig til rådighed, hvis jeg havde nogle spørgsmål, eller noget jeg ville snakke om«.
»Da jeg mødte hende, var det mest interessante for mig, hvad skal der til for at være i stand til at gøre det, hun gjorde. At stå op imod et helt system. Jeg oplevede det som, at hun havde en meget stor indre styrke og integritet. Min forberedelse til rollen handlede om at forstå den rejse, hun er på fra opdagelsen til mistanken – til at blive overbevist og tage sagen i egen hånd«.
Hvad er hendes forhold til at se sagen blive til en serie?
»Hun er jo i virkeligheden ikke interesseret i at være offentligt kendt. Jeg har prøvet så vidt muligt ikke at udlevere hende og samtidig givet mig selv lov til at lave min egen karakter. Jeg har ikke prøvet at portrættere det menneske, jeg har mødt, men jeg har prøvet at vise hendes handlinger og gå ind i den oplevelse, hun har haft, og mærke, hvad det koster, og hvad der skulle til for at råbe op«.
True crime-betænkeligheder
Serien er baseret på Kristian Corfixens journalistiske bog om den virkelige sag. Alligevel kan et ord som true crime let få en betændt karakter, især i Danmark og med en sag, der ikke ligger mange år tilbage. Har du gjort dig tanker om det?
»Jeg har da haft mine betænkeligheder. Men manuskriptet var så godt. Jeg synes, historien havde noget potentiale med to gode kvindelige hovedkarakterer med nogle lidt anderledes motiver, end man er vant til at se«.
»Det var fedt at se nogle sygeplejersker på ægte sygeplejerskearbejde. Ikke kun deres side som kærlige og omsorgsfulde, men også dem, der skal løbe stærkt, og som kan deres shit«.
Så du fandt nogle ting, der kvalificerede det som andet end true crime?
»Det synes jeg. Whistleblower-elementet. At gå på opdagelse i, hvad der skal til, hvad det kræver at råbe op, og hvor svært det kan være at turde at gøre sig upopulær i et fællesskab for retfærdighedens skyld. Bryde igennem den kollektive fortrængelse, som jeg tror, det her har været«.
Har man også brug for at sætte nogle skodder op for at kunne forholde sig til det som fiktion og underholdning, når man arbejder med en så grim sag fra virkeligheden?
»I den grad. Det er meget vigtigt at understrege, at jeg er gået til det som ren fiktion. Men jeg har hele tiden haft i baghovedet, at det her er en virkelig historie. Både for at have respekt og undgå at skrue på dramaet på en unødvendig måde. Det har også føltes næsten ufatteligt, ubegribeligt, at de her ting faktisk er sket«.
Væk fra tv
Hvad betyder den her hovedrolle i en stor Netflix-serie personligt for dig i din karriere?
»Det er en meget overvældende oplevelse. Det var vidunderligt at være på set og spille en rolle, der er så meget med på optagelserne. Tit med ’Herrens Veje’ kunne der gå uger mellem, jeg kom på arbejde. Her var jeg med på hele rejsen«.
»Det her efterfølgende presse er overvældende for mig. Jeg er i en suite på D’Angleterre. Jeg kan godt mærke, det er en kæmpe maskine, og der har jeg jo i virkeligheden størst erfaring med at arbejde på teateret, som er nogle helt andre forhold, end dem jeg har i dag, men som jeg også elsker«.
Du brød stort igennem i ’Herrens veje’, men efterfølgende har du fokuseret mere på teaterroller. Var det et bevidst valg at søge væk fra film og tv?
»Jeg søgte mod teateret efter ’Herrens veje’ og lidt væk fra tv. Jeg sagde faktisk nej til nogle roller for at lave teater, fordi jeg savnede den fælles forberedelse og at være del af mere af den kunstneriske proces. Jeg savnede nogle muskler. Det går hurtigt på tv, og jeg trængte til at prøve mig selv af«.
Serien viser en ubehagelig side af et sted, vi helst skal føle os trygge. Har serien påvirket, hvordan du tænker om hospitaler og sygeplejersker?
»Nej. Kun i en positiv retning. Jeg var i praktik på en nattevagt på en akutafdeling og var totalt imponeret over den måde, sygeplejerskerne kan multitaske teknisk kendskab og at diagnosticere folk meget hurtigt, men samtidig lynhurtigt skal kunne aflæse patienten som et menneske, der skal være trygt. Jeg er totalt imponeret, jeg synes, de gør et kæmpe, kæmpe stykke arbejde«.
»På den måde tror jeg, at det her (den virkelige sag bag ’Sygeplejersken’, red.) er en virkelig sjælden og tragisk begivenhed«.
‘Sygeplejersken’ kan ses på Netflix.