Foo Fighters og Taylor Swift var begge i London i weekenden, og som den farrocker, Dave Grohl nu engang er, fyrede han en Swift-inspireret farjoke af fra scenen på London Stadium lørdag aften.
»Jeg ved, at hun er på sin ‘Eras’-turné. Jeg siger jer, man har ikke lyst til at mærke Taylor Swifts vrede. Så vi vælger at kalde vores turné for ‘Errors’-turnéen. For jeg synes, at vi har haft mere end en håndfuld æraer – og også mere end en håndfuld fucking fejltrin«, sagde Grohl og fortsatte:
»Det sker, fordi vi rent faktisk spiller live. Hvad?! Jeg siger det bare, I folk kan lide rå, live rock’n’roll, ikke? For så er I kommet til det rigtige fucking sted«.
Foo Fighters’ Dave Grohl implies that Taylor Swift doesn’t play live during the band’s show in London:
“We like to call our tour the Errors Tour […] because we actually play live”
— Pop Base (@PopBase) June 23, 2024
Den udmelding siger ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt Swift spiller live eller ej, og kan absolut tolkes, som om Grohl bare kækt forklarer, hvorfor Foo Fighters af og til spiller en smule forkert. Men det kan afgjort også tolkes, som om der implicit bliver sagt »i modsætning til Taylor Swift«, når Grohl jo eksplicit sætter sit bands ‘Errors’ op mod Swifts ‘Eras’.
Grohl har tidligere sagt positive ting om Swift, og med tilnavnet ‘the nicest guy in rock and roll’ har han ikke for vane at kaste sig ud i beefs. Men mange Swifties har om ikke andet fået Grohls kommentar til at gå viralt, og allerede dagen efter udmeldte Swift, at hun altså spiller live.
🏟️| Taylor shouts out her incredible band, crew, and fellow performers after the standing ovation 🫶
“Every one of my band members, every single one of our crew, my band who’s gonna be playing live for you for 3.5 hours tonight, they deserve this so much. And so does every one… pic.twitter.com/7E9CKcIAa4
— Taylor Swift Updates 🩶 (@swifferupdates) June 23, 2024
Swift spillede i Londons Wembley Stadium søndag, og her nævnte hun ganske vist ikke Grohl eller Foo Fighters ved navn, men efter et stående bifald fra publikum gjorde hun en større pointe ud af, at hele hendes lange koncert er spillet live, og at hendes bandmedlemmer fortjener store roser.
»Det her er et uforglemmeligt øjeblik, ikke blot i mit liv, men for alle mine bandmedlemmer og alle i vores crew. Mit band skal spille live for jer i tre en halv time i aften, og de fortjener det her så meget. Det gør alle, jeg optræder med«, understrede hun.
Mens Foo Fighters alligevel var i byen, var guitarist Pat Smear til Swift-koncerten. En TikTok viser en fan forære et armbånd til bandmedlemmet.