’When It Melts’: Brutal biografaktuel film river og rører i nervesystemet
Evas hud står i brand. Ikke af flammer, men af barndommen og dens uhyrligheder.
Det kræver med andre ord en følelsesmæssig iltmaske at sætte sig foran ’The Broken Circle Breakdown’-skuespilleren Veerle Baetens’ instruktørdebut ’When it Melts’: en filmatisering af den belgiske forfatter Lize Spits grumme bestsellerroman ’Het smelt’ fra 2015 og en gribende fortælling om det tidlige liv, dets medfølgende traumer og, ja, uhelbredelige brændemærker.
Skamferet af fortiden bevæger den nu 26-årige hovedkarakter (Charlotte De Bruyne) sig kejtet og frygtsomt rundt i sårbare relationer og Bruxelles’ smalle gader. Her kaster hun længselsfulde blikke efter endelig løsrivelse og kæmper for at få vejret – særligt den dag, hvor Facebook-invitationen til den årlige mindehøjtidelighed for hendes afdøde ven Jan tikker ind.
Uden ord, men med store våde øjne, klarlægger hun, at det er mere end en tragisk bortgang, der begrædes, og et tøvende deltagerklik skal vise sig at blive skelsættende.
For bevæbnet med en kæleskildpadde og en gigantisk isblok tager hun på et noget atypisk hævntogt i sin fødeby, og med hyppige flashbacks tages publikum tilbage til den omvæltende sommer, da hun var 13 år.
I gulkornede marker og billeder ser vi således en ung kortklippet Eva (Rosa Marchant) cykle slingrende rundt, og sammen med sine bedste venner, Tim og Laurens, bader hun sig igennem 00’ernes barneliv fuld af forvaskede T-shirts og Las Ketchup-bangers.
Men spirende pubertet og Jans nylige død påvirker den unge hovedkarakters venskab til de to drenge, og mens stropper fra en krympende badedragt gnaver i kødet på en udviklende pige, udvikler en grænseoverskridende barneleg sig til et mareridt.
Tro mod sit litterære forlæg er ’When It Melts’ en ærlig og brutal skildring af det purunge seksualliv og af en til tider ulykkelig relation mellem køn og begær – hvilket også tæller frygten for hverken at være køn eller begæret.
Men instruktørdebuten er ligeledes et barskt værk om omsorgssvigt, dysfunktionalitet, alkoholiserede familierammer og bedrøvende afvisninger. I dette alvorstunge flamske filmland taber man pusten, når børn skiftevis beretter om at være uønskede, og hjerter stopper, når en lille forslået blodplettet krop må vaske og omfavne sig selv.
Følelserne får således særligt frit løb i det bagudskuende blik, hvor en yderst velspillende Rosa Marchant og hendes ualmindeligt rørende portræt af den 13-årige hovedkarakter fremstår som det voldsomme dramas absolutte styrke.
Smertens efterladenskaber fremlægges nu ellers ligeledes bevægende i Charlotte De Bruynes hæderlige præstation som den voksne og nutidige Eva, men hendes hævntogtsplan og dennes indbyggede spændingsplot virker desværre forstyrrende og til tider urytmisk.
Uagtet at barndommens skygge over voksenlivet er en af filmens væsentligste pointe, kunne man have ønsket, at ’When it Melts’ primært havde beskæftiget sig med og udfoldet sin unge hovedperson – hvilket netop synes at være nyere belgisk filmkunsts speciale.
For med sine storslåede film ’Girl’ fra 2018 og ’Close’ fra 2022 har landets stortalent Lukas Dhont påvist, at et insisterende zoom på barnet snildt kan skabe almengyldige portrætter og suveræne skildringer af identitetsdannelse og traumebearbejdelse.
Men selvom ’When it Melts’ på flere måder ikke er et lige så helstøbt eller velfortalt værk som landsfællens honorerede filmperler, er den umådeligt gribende. Den river og rører i hår og nervesystemer, og mens brændende hud smelter is, fryser publikum i sæderne.
Herefter er alle skamferede.
Kort sagt:
Med en ung piges krop som indsats er ’When It Melts’ en brutal skildring af barndommens kvælende greb om voksenlivet.