Helt ærligt, mand: Stop med at afhøre mig, fordi jeg har en band-t-shirt på

KOMMENTAR. Da Ozzy Osbourne midt i sommeren gik bort, fandt jeg en gammel t-shirt frem.

På den står der ’Ozzy’ i versaler, mens rocklegenden er afbilledet poserende iført Black Sabbath-beklædning og med et vildt, gennemborende blik.

Jeg gik med t-shirten i dagene umiddelbart efter sangerens død som en hyldest til det eftermæle, som Osbourne efterlader sig. Og fordi t-shirten i øvrigt er fed.

Men på en bar en aften blev min t-shirt pludselig årsag til, at jeg ufrivilligt skulle stå skoleret foran to fremmede mænd, der afkrævede, at jeg skulle nævne navnene på mindst tre af Black Sabbaths i alt 19 album.

En god (mandlig) ven forlangte også, at jeg nævnte nogle Ozzy Osbourne-sange, da han nogle dage senere så mig i t-shirten – og det måtte »ikke være ’Crazy Train’ eller den der introsang til ’Big Mouth’«, lød det.

Og det lader til, at det ikke kun er mig, der bliver udsat for disse pludselige popquizzer, der skal afgøre, hvorvidt jeg er stor nok fan og hermed har ret til at iklæde mig deres store idol.

Fænomenet er faktisk så udbredt, at det er blevet et meme.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at jeg er blevet afkrævet svar om kunstneren på min t-shirt.

Jeg er før blevet quizzet i Queens musikkatalog iført en hullet band-t-shirt, ligesom jeg er blevet nærmest afhørt i mit kendskab til The Doors, en dag jeg havde Jim Morrisons ansigt på min trøje.

Pudsigt nok har det altid været mænd, der har haft denne trang til at afholde disse uformelle gættekonkurrencer.

Og er min viden om bandet på min t-shirt ikke tilfredsstillende for de selvudnævnte quizværter, bliver jeg latterliggjort eller ligefrem patroniseret med ordene, at jeg »jo overhovedet ikke er en rigtig fan«. Hvad end det betyder.

Omvendt bliver mændene helt overdrevet imponerede, hvis jeg formår at vinde deres popquiz. For tænk, at der findes kvinder, der lytter til andet musik end Taylor Swift.

Men det føles ikke som en sejr som kvinde i år 2025 stadig at skulle forsvare ens tøjvalg for mænd – fan af bandet på t-shirten eller ej.

Fænomenet om kvinder, der skal bestå kendskabsquizzer i bandet på deres t-shirt, er bestemt ikke noget nyt. Faktisk er det efterhånden en gammel joke på internettet, hvor der bliver gjort grin med tendensen i TikTok-videoer og memes.

»Oh, you like that band? Name 3 of their albums« er et meme, der bliver brugt ironisk, og som netop latterliggør den gatekeeping af bands, som de (især mandlige) fans udfører, når de kræver udførlig viden (fra især kvinder) om diverse bands diskografier.

Ifølge Knowyourmeme.com blev memet populært allerede i 2017.

Siden har den affødt nye sub-memes, der udstiller den hånende frase i populære internetjokes som »Oh, you are a feminist? Name every woman« eller andre obskure ’Oh, you love X? Name every Y’-memes.

Det at forlange tilfredsstillende svar om en bestemt musiker er en måde at bestemme, hvem der har retten til at kalde sig en ægte fan. Og herunder at iklæde sig deres merch.

Nævn tre sange!

Der er dog også dem, der ikke griner af fænomenet, men selv bruger det nedladende spørgsmål til at skabe content på TikTok, YouTube eller andre sociale medier.

Her kan du finde videoer af mænd, der går på gaden og afkræver folk (oftest kvinder) svar om det band, der er på deres trøje. Videoen er naturligvis sjovest, når kvinden ikke kan nævne de tre sange og deres uvidenhed og fake fan-hed bliver udstillet.

Sidste år delte et kvindeligt medlem af bandet Dismiss (dengang Bad Habits) så sin egen TikTok-video, der fik internettets mandlige musik-gatekeepere til at holde mund for en stund.

I videoen – der endte med at gå viralt – fortæller hun, hvordan hun angiveligt var blevet bedt om at nævne tre sange af det band, hvis merch hun havde på, af en fremmed mand.

Det ironiske var bare, at den merch hun havde på, var hendes egen.

I de mange ’Oh, you love X? Name every Y’-memes er der foruden latterliggørelsen af gatekeepende mænd også en kritik af den elitisme, som sådan et spørgsmål er et udtryk for.

Forespørgslen indikerer, at du ikke kan nyde kunst uden at vide alt om kunstneren bag.

Du skal uddanne dig i kunstneren. Du skal dedikere dig. Og du skal ikke engang tænke på at gå uden for en dør i kunstnerens merch, før du også kender de ikke-mainstream album og sange.

Man skulle ellers tro, at en fan bare ville synes, det var fedt at have nogen at tale om deres yndlingskunster med.

Kardashian vs. Cannibal Corpse

Selv som Kardashian kan du ikke undslippe beskyldninger om at være en såkaldt fake fan.

I 2021 blev den ældste Kardashian-søster, Kourtney, spottet i en Cannibal Corpse-t-shirt, hvilket fik metalbandets tidligere forsanger Chris Barnes til at reagere på Twitter med den korte og kontante kommentar: »Poser«.

En »poser« er slang for en person, der ikke er oprigtig eller som faker en holdning, en personlighed, en stil eller andet for at imponere andre.

Og nej – Kourtney Kardashian lytter ikke til dødsmetal. Det afslørede hendes mand, Travis Barker, året efter i et interview med Revolver.

Her udtalte Barker også, at Barnes’ kommentar var »the lamest shit ever«, da Kourtney ikke hævder, at hun kender alle Cannibal Corpse-sange ved at tage bandets merch på.

Og at det i øvrigt burde være lige meget, om hun gjorde.

Jeg er desuden aldrig blevet stillet det memeificerede spørgsmål eller mistænkt som fake fan iført en kvindelig popmusikers merch.

Jeg skal ikke bevise min forkærlighed for Olivia Rodrigo, når jeg ifører mig hendes merch, ligesom jeg aldrig har skullet dokumentere, at jeg altså lyttede til Charli XCX før ’Brat’, når jeg har min ’365 party girl’-top på.

For jeg er kvinde, og derfor giver det mening for omverdenen, at jeg lytter til kvindelige popmusikere. Det er kun, når jeg tager punk-, metal- eller rockkunstneres merch på, at min interesse mistænkeliggøres.

Det er trættende, det er forældet, og det er i sidste ende en form for sexisme. Og det er det også, selv når jeg ikke kender til kunstneren på min t-shirts musik.

For jeg må indrømme: Jeg kender faktisk mest til Ozzy Osbourne gennem det kaotiske realityprogram ’The Osbournes’.

Ozzy Osbourne var for mig Kelly Osbournes mærkelige far, inden jeg blev ældre og fandt ud af, at han – ligesom sin datter – faktisk også er sanger. Og åbenbart en ret legendarisk en af slagsen.

Siden har jeg indimellem lyttet til Black Sabbath, men jeg er nok, hvad music bros ville kalde en »ikke rigtig fan«.

Men det giver mig ikke mindre ret til at tage min Ozzy-t-shirt på.

Ligesom det heller ikke giver mænd mere ret til at stille mig insisterende spørgsmål om Ozzy Osbournes musikarkiv.