Jimmy Kimmel-skandalen kan ende som et tiltrængt wakeup-call

KOMMENTAR. Jimmy Kimmel er tilbage!

Efter Disneys øverste ledelse tirsdag i sidste uge suspenderede komikerens talkshow på ABC, indtog han i nat dansk tid igen scenen i El Capitan Entertainment Center i Los Angeles til stående bifald.

Her leverede han en både bevægende, forsonende og velafbalanceret monolog, hvor han både talte dunder for beskyttelsen af ytringsfriheden og grådkvalt udtrykte, at han var ked af, hvis hans ord om Charlie Kirks formodede morder havde virket malplacerede eller ufølsomme.

Og mens han klart og tydeligt udtrykte, hvor utilfreds han havde været med den midlertidige fyring, takkede han også ABC for at have bakket hans politiske satire op gennem mere end 20 år og for at have sendt ham tilbage til skærmen.

Selvom den var kortvarig, må suspensionen af ‘Jimmy Kimmel Live!’ anses som en af de største medieskandaler i nyere tid. Presset af trusler fra statens politiserede Federal Communications Center (FCC), som styrer licenstilladelserne, forsøgte Disney at sætte prop i hanen for at stoppe en oversvømmelse af repressalier ført an af en gruppe affilierede tv-kanaler, der ikke længere ville sende Kimmels show.

Men i stedet måtte de se en flodbølge af kritik skylle ind over dem.

En plet på eftermælet

At Disney havde bøjet pinligt af for et politisk pres, der ville være farligt i ethvert demokrati, var tydeligt for de fleste, undtagen en ellers respekteret dansk USA-kommentatorer, der mente, at »Kimmel selv var ude om« sin fyring.

Heldigvis kom Disney med øverste chef Bob Iger og next in line Dana Walden da også på bedre tanker.

Sandsynligvis godt hjulpet af, at 400 prominente Hollywood-stjerner som Meryl Streep, Jennifer Aniston, Robert De Niro, Tom Hanks og Selena Gomez underskrev et åbent brev, der fordømte suspensionen og betonede ytringsfrihedens vigtighed, at selv hardcore republikanere råbte vagt i gevær, at brugere begyndte at opsige deres Disney- og Hulu-abonnementer, at den respekterede tidligere Disney-CEO Michael Eisner kritiserede beslutningen i sjældent hårde vendinger, og at Disneys aktiekurs tog et dyk.

Bob Iger, der i høj grad er manden bag Disneys nutidige position i toppen af underholdningsfødekæden, er kendt for sit tilhørsforhold til demokraterne og for at pleje et nært og godt forhold til det kreative miljø af stjerner og Hollywood-kunstnere. Han er selv vokset op gennem rækkerne på ABC og forstår mediekanalen og publicismen indgående. Iger træder snart tilbage som direktør og går efter sigende en hel del op i sit eftermæle.

Over weekenden er der næppe nogen tvivl om, at han har forstået, at Kimmel-sagen kunne blive et alvorligt hak i offentlighedens skudsmål af hans regeringstid.

De affilierede tv-stationer vil stadig ikke vise ’Jimmy Kimmel Live’, men det er en pille, Disney nu er villige til at sluge. Det mere interessante spørgsmål er, hvad de langsigtede konsekvenser af Kimmel-gate bliver.

Vejen mod selvcensur

Man kan selvfølgelig med en vis ret frygte, at en problematisk selvcensur begynder at indfinde sig i det amerikanske medielandskab.

Disney har allerede én gang, i slutningen af sidste år, indgået et forlig med Trump, hvor Iger & co. betalte Trump 15 millioner dollars, efter præsidenten havde sagsøgt ABC for en kommentators udtalelse om, at Trump var skyldig i voldtægt. Tidligere i år betalte Paramount tilsvarende 16 millioner dollars i et forlig, efter Trump havde sagsøgt tv-kanalen CBS for at have favoriseret Kamala Harris i et ’60 Minutes’-program under valgkampen. I begge tilfælde er pengene formelt gået til Trumps præsidentielle bibliotek, der efterhånden må have et velpolstret budget.

Især sidstnævnte forlig blev af medieiagttagere beskrevet som ren bestikkelse, fordi Paramount stod midt i et opkøb, der skulle godkendes statsligt af FCC. En lignende situation står flere store medieplatforme i. Fusioner og opkøb er tidens medietrend, og det er i det lys en skidt idé at bringe sig på kant med Trump og hans proselytter.

Hos mindre medier, der ikke har budgetter til at kaste 100 millioner kroner efter et præsidentbibliotek, varer man muligvis også sine ord med ekstra omhu. Det har tydeligvis håndfaste konsekvenser at bringe sig på kant med Trump, der også har trukket støtten til USA’s respekterede statslige radioer NPR og PBS.

Og på den måde kan Trumps åbenlyse intimidering af frie medier få en foruroligende effekt.

Træk hånden tilbage

Men måske kan der også komme noget godt ud at forløbet omkring Kimmel. For kan det tænkes, at sagen bliver den streg i sandet, der viser for alle, at Trump er gået for langt? At man er nødt til at sige fra?

Uanset hvor mange kompromisser og forlig man indgår, helmer Trump ikke. Da Kimmel blev suspenderet, gik han efter struben på NBC-værterne Seth Meyers og Jimmy Fallon med opfordringen om, at de blev fyret. Rækker man ham lillefingeren, tager han hele armen.

Nu er det tid til at trække hånden tilbage og sige: Hertil og ikke længere. Det gjorde Bob Iger og Disney – trods alt – med deres beslutning om at invitere Kimmel ind i varmen igen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ændring af dit samtykke

Håbet må være, at andre store medie- og underholdningsvirksomheder fremover følger deres eksempel. Og i den mindre skala kan sagen i øvrigt også have en anden positiv konsekvens.

I sit comeback-show viste Kimmel et klip fra Air Force One, hvor Trump skoser Kimmel for at ikke have nogen seere.

»Well … I aften har jeg!« bemærkede værten, der til sidst kunne fejre, at showet nu har rundet 20 millioner abonnenter på YouTube.

I skrivende stund er tallet steget til 21 millioner. Der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.