5. Kayak ‘Ind i solen’
På debut-ep’en ‘Under øjenlåg’ imponerede Kayak med deres let rockede, ambiente indiefolk, men de kan mere end bare det.
Lyt blot til ‘Ind i solen’, trioens første single på pladeselskabet No3, der med sine insisterende rytmer og mere udskejende fraseringer fra forsanger Eva Berghamar – vi får endda et lille »wuh!« – viser en side af dem, man ellers kun kender til, hvis man i løbet af sommeren har oplevet dem live.
Ifølge en pressemeddelelse nikker ‘Ind i solen’ til »navne som Bruce Springsteen, The Cure og The War On Drugs«, og særligt inspirationen fra bossen er til at tage og føle på.
4. Barbro ‘Calling Out’
Det går godt for medlemmerne af den hedengange trio Jenny lige for tiden.
I år har vi fået stærke debuter fra både Debbie Sings og Nemo, og nu har gruppens mest produktive medlem, Barbro, annonceret deres andet album med en af deres bedste sange til dato.
‘Calling Out’ er mindre skramlet end debuten ‘Bad Choices’, men der er stadig noget herligt hjemmegjort over den skæve folkballade, der balancerer på en knivsæg mellem det diskrete og det storladne og virker til at handle lige så meget om et breakup som om verdens undergang.
Nogle gange kan det jo være svært at skelne.
3. Charli XCX feat. John Cale ‘House’
Charli XCX havde advaret os om, at hun ville gå i en anden retning.
Tidligere i år hintede hun eksempelvis om et Lou Reed-inspireret guitaralbum, og på sin første single siden ‘Brat’ får hun selskab af et andet medlem af The Velvet Underground, nemlig John Cale.
Resultatet er en gotisk, støjende sang, der er ulig noget, Charli har lavet før, men som alligevel ikke virker som et unaturligt skridt.
»Mens ’Brat’ var ren og skær forløsning, er ’House’ intet andet end spændingsfyldt opbygning, men begge befinder sig solidt plantet i de ekstremer, hvor Charli altid har følt sig mest til rette«, skrev vores anmelder.
2. Afskum ‘Son Goku’
Det føles forkert at plukke et enkelt nummer fra ‘Hjertet/Kniven’, Afskums nye konceptalbum, hvor de to sider spiller eminent sammen.
Alligevel er der noget helt specielt ved ‘Son Goku’, et dramatisk, nærmest forhekset stykke spoken word, der formår at skille sig ud selv på et album, der ellers ikke ligefrem skorter på store indtryk.
Man sidder på kanten af sædet, når Afskum drævende fortæller om at vokse op på et asylcenter, hvor man bad for permanent opholdstilladelse og en rigtig skole, men allermest for, at et ridset ‘Dragon Ball’-spil måtte virke.
Altsammen i et tragisk barnligt sprog, som når vennen citeres for at sige, at »der var gode ånder i kælderen og onde ånder op’ hos hans mor«, inden Afskum svøbt i rumklang tilføjer:
»Jeg tror, min mor delte ånder med hans mor«.
1. Robyn ‘Dopamine’
Robyn er tilbage. Men det føles som om, hun aldrig har været væk.
Ikke bare fordi hun sidste år leverede den ene scenestjælende feature efter den anden – eller fordi hun i marts dukkede uanmeldt op i København – men fordi hendes første single i syv år er klassisk Robyn.
‘Dopamine’ er pulserende popeufori, som kun Robyn kan skabe det. Hvilket vil sige med en konstant understrøm af melankoli, der giver de glitrende synths og det klubklare fire-i-gulvet-beat en bittersød eftersmag. Det er, som hun igen og igen minder os om i omkvædet, bare dopamin.
Den formel har Robyn for længst perfektioneret med sange som ‘Call Your Girlfriend’, ‘Hang with Me’ og selvfølgelig signaturhittet ‘Dancing on My Own’, og nu har hun gjort det igen.
I virkeligheden er det værste, man kan sige om ‘Dopamine’, at den vidner om stilstand. Men det gør ikke noget. For der er stadig ingen, der gør det her bedre end Robyn.
Følg vores ugentligt opdaterede Top Tracks-playliste på Spotify: