Barbro konfronterer alle sine dårlige beslutninger på det fremragende debutalbum ‘Bad Choices’
Barbro har det ikke fedt. Følelsesspektret på deres nyeste plade dækker over depression, vrede, fortrydelse, bitterhed, angst og afmagt.
For lige at gøre det hele endnu værre, så er meget af det totalt selvforskyldt. Albummet, der udkommer fredag den 21. april, hedder ‘Bad Choices’, og personen, der har truffet de titulære dårlige beslutninger, er Barbro selv.
Barbros indiefolk har hidtil vekslet mellem det ømt tænksomme og det legesygt sprælske. Og de har skam præsteret fornemt i de felter også, hvilket man i 2021 kunne bevidne på deres selvbetitlede debut-ep.
Men ‘Bad Choices’ har en meget klarere emotionel kerne end Barbros hidtidige output, og derfor er det lettere end nogensinde at blive investeret i deres musik.
Man behøver faktisk ikke meget mere end at skimme tracklisten for at fornemme de negative følelser: ‘Fuck the World’, ‘Blue’, ‘Be Better’, ‘Felt So Bad’.
Lyden er også blevet mere rocket og intens end tidligere, men stadig med én fod solidt plantet i indiefolkens verden. Tænk et band som Big Thief, når de er i deres mest højlydte og elektriske hjørne.
Det valg gør, at følelserne kan brage ud gennem højttaleren i en grad, vi ikke før har set fra Barbro. Den ondsindede samklang mellem guitaren og kontrabassen på ‘Be Better’ er hårrejsende. Den sparsomme distortion på ‘Fuck The World’ gør stemningen apokalyptisk.
Afslutningsnummeret ‘Home Alone’ er en straight-up dosis garagepunk, hvor det eneste instrument er en skramlet elguitar, der passer perfekt til den ukontrollerede bitterhed på nummeret.
Barbros vokal er også en væsentlig faktor for, at ‘Bad Choices’ er så emotionelt gribende.
De er ekspressiv som aldrig før, og de presser stemmen ud i hidtil usete territorier. Som på ‘Blue’, hvor det allerede fra første linje lyder, som om de får åndenød af at indrømme, hvor ensom de føler sig, når de er alene. Eller på ‘Bad Choices’, hvor hver stavelse trækkes ud så længe, at det lyder som lige dele selvransagelse og selvpineri.
Så intense lydbilleder og vokaloptrædener gør også, at det føles særligt forløsende, når de negative følelser efter lang tid endelig bliver behandlet med en forsigtig stemme i et blidt sonisk landskab på duetten ‘Felt So Bad’, som de synger med sin violinist, Patrick Rathbun.
Det nummer udgør sammen med den efterfølgende instrumentalskæring ‘Outro’ en slags punktum for albummet – en erklæring af, at Barbro endelig kan konfrontere sine dårlige beslutninger på en sund og ikke-destruktiv måde.
Og bedst som man troede, at alt var vel, kommer den aggressive og bevidst upolerede ‘Home Alone’ for at runde det hele af. For der skal fandeme ikke være plads til en sukkersød Hollywood-slutning her. Visheden om at det kan blive bedre kommer altså side om side med frygten om, at de kan falde ned i de samme uheldige riller igen.
‘Bad Choices’ er ikke et album, jeg havde forventet at den ellers så stilfærdige og fattede Barbro havde i sig. Men den barske og benhårde selvkonfrontation har ført et virkelig medrivende og emotionelt potent album med sig.
Det kan være, at Barbro har truffet mange dårlige valg i sit personlige liv. Men på et kunstnerisk plan har de primært truffet rigtig gode og spændende beslutninger.
Kort sagt:
Barbro konfronterer alle sine dårlige beslutninger på sit debutalbum. Resultatet er indierock af en mere barskt og skramlet slags end deres tidligere output.
‘Bad Choices’ af Barbro udkommer fredag den 21. april.