Her er de nominerede til musikprisen Den Uafhængige

Her er de nominerede til musikprisen Den Uafhængige
Elias Rønnenfelt. (Foto: Bill Taylor)

Sidste år uddelte DUP, de danske uafhængige pladeselskabers organisation, for første gang deres helt egen musikpris, Den Uafhængige.

I år gentages succesen, og med dagens annoncering er de nominerede blevet afsløret i otte ud af de i alt 12 kategorier – til de resterende fire kåres vinderen uden en liste over nominerede.

Den Uafhængige har til hensigt at hylde den brede talentmasse, der bliver udgivet uden for de store multinationale pladeselskaber.

I hver kategori findes både vinderen og de nominerede af forskellige juryer – eksempelvis peger et udvalg af landets musikkritikere på Årets album, mens Årets producer bliver fundet af det rytmiske musikkonservatorium RMC. Soundvenue har fået til ansvar at udpege Årets debut.

De mest nominerede kunstnere tæller Elias Rønnenfelt og Mona Moroni, der begge er nomineret i tre kategorier. Emma Sehested Høeg og norske Smerz følger i hælene med to nomineringer hver.

Prisuddelingen finder sted 4. februar i Park Bio i København.

Årets album (uddelt af Musikkritikerne)
Elias Rønnenfelt ‘Heavy Glory’
100%Wet ‘100%Wet’
Smerz ‘Big City Life’
Emma Sehested Høeg ‘Goodbye’
Erika de Casier ‘Lifetime’

Årets livenavn (uddelt af Roskilde Festival)
Smag På Dig Selv 
AySay 
Tonser 
Vilma Crow

Årets solist (uddelt af Dansk Artist Forbund):
HunBjørn (for ‘The Digital Organic Life’)
Emma Sehested Høeg (for ‘I Know All The Words But I Can’t Say Goodbye’)
Asbjørn (for ‘The Secret Our Bodies Hold’)
Knægt (for ‘Forandring, please!?’)

Årets sangskriver (uddelt af Koda)
Mona Moroni & Sofia Storck (for Mona Moron ‘Vågen igen’)
Smerz (for Smerz ‘Big City Life’)
Terkel Atsushi Røjle Christensen (for Atusji ‘Slowboat til Asakusa’)
Kira Skov (for Kira Skov ‘What Ties Us Together, Will Keep Us Apart’)

Årets producer (uddelt af RMC)
Nis Bysted & Elias Rønnenfeldt (for Elias Rønnenfelt ‘Heavy Glory’)
Søren Buhl Lassen (for School of X ‘Seventh Heaven’)
Christian Ki for albummet (for Ki! ‘Yong-Gwanglo Part Two’)
Mona Moroni (for Mona Moroni ‘Vågen igen’)

Årets debut (uddelt af Soundvenue)
Debbie Sings ‘Debbie’s Songs’
Elias Rønnenfelt ‘Heavy Glory’
Karoline Funder ‘Din mørke himmel’
Østen ‘Daylight’

Årets band (uddelt af DMF)
Mona Moroni (for ‘Vågen igen’)
The Mighty Tiny & The Many Few (for ‘Be the Good People’)  
Bye Bye Brenda (for ‘Landmarks’)
Visti’s Vinyl Collective (for ‘Vol. 1’)

Årets coverart (uddelt af Designskolen i Kolding)
Roe Ørslev og Cathrine Brix (for Caroline Henderson ‘Nectar and Ambrosia’
Jesper Mogensen (for Death Machine ‘Dawning Eyes’)
Jakob Arthur Andersen (for Rumpistol ‘Nebula’)
Anders Kammersgaard (for Tomas Høffding ‘FællesSkaber’)

Årets musikeksport (uddeles af MXD)
Prismodtageren offentliggøres på selve aftenen

Årets fighter (uddeles af ROSA)
Prismodtageren offentliggøres på selve aftenen

Årets musikformidling (uddeles af DUP)
Prismodtageren offentliggøres på selve aftenen

Årets æresprismodtager (uddeles af DUP)
Prismodtageren offentliggøres på selve aftenen

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af