The Strokes må undvære guitarist Nick Valensi på kommende turné

The Strokes må undvære guitarist Nick Valensi på kommende turné
The Strokes på Roskilde Festival. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

The Strokes har annonceret, at guitarist Nick Valensi, der har været en del af gruppen siden bandets begyndelse i slut-90’erne, tager en midlertidig pause fra den kommende turné.

Det fremgår af en Instagram-story fra bandet, som Pitchfork har foreviget.

»Nick tager en midlertidig pause fra den planlagte turné, men vi glæder os til hans tilbagevenden«, skriver bandet.

Valensi erstattes i mellemtiden af Longwave-frontmand Steve Schiltz, som The Strokes beskriver som en del af deres »tidlige New York-dage«.

Bandet har endnu ikke oplyst, hvorfor guitaristen tager en pause.

Valensi har allerede været fraværende ved flere af årets koncerter, selvom han vendte tilbage til The Strokes’ Coachella-optrædener tidligere på året. Han var heller ikke med, da bandet torsdag gæstede ‘The Late Show With Stephen Colbert’ og live-debuterede den nye single ‘Falling Out of Love’.

The Strokes udgiver 26. juni albummet ‘Reality Awaits’, deres første i seks år, før bandet senere på sommeren drager på turné i Nordamerika, Europa og Japan. Det er endnu uklart, hvornår Valensi vender tilbage.

Se The Strokes spille ‘Falling Out of Love’ i ‘The Late Show With Stephen Colbert’ herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af