Nicolas Winding Refns første film i 10 år (og efter nærdødsoplevelse) får flot modtagelse ved verdenspremieren

Nicolas Winding Refns første film siden ‘The Neon Demon’ i 2016 fik i aftes verdenspremiere på Cannes Film Festival.

Godt nok uden for hovedkonkurrence, men ikke desto mindre var den mandag aftens main event.

Og noget tyder på, at Refn – der de seneste år har sumpet lidt til med serierne ‘Too Old to Die Young’ og ‘Copenhagen Cowboy’ – er tilbage i god stil.

Filmen fik et stående bifald, der blev målt til 12 minutter af branchemediet Deadline. Det er det hidtil længste på festivalen, men dels skal det siges, at Refn og hans hold selv holdt klapsalverne kørende i salen, og dels står det efterhånden klart for enhver, at vi ikke skal lægge så meget i længden på de stående ovationer. Variety målte det i øvrigt mere konservativt til syv minutter.

Uanset hvad bliver begejstringen i salen bakket op af de første anmeldelser til fortællingen om den unge kvinde Elle (Sophie Thatcher), der i et fururistisk Japan (optaget på studiesets i København) er i gang med at lave en film med en yngre influencer (Kristine Froseth) og senere krydser spor med soldaten Private K (Charles Melton), der jagter en mystisk seriemorder ved navn The Leather Man.

The Wraps anmelder skriver, at ‘Her Private Hell’ i bedste Refn-stil er en »fængslende cinematisk oplevelse, der er helt sin egen og kaster os ind i en løst forbundet serie af vignetter, som er erotiske, grusomme og mere end lidt all over the place«.

Deadline følger trop og sammenligner filmen med en ballet.

»Geniskabet i ‘Her Private Hell’ er, at den – som en slags visuel ASMR – ikke tilbyder noget meget konkret, men bare en masse tilfredsstillende triggers og sensoriske associationer«, skriver anmelderen og tilføjer:

»Er det prætentiøst? Ja, det er! Men det er den slags prætention, der har manglet alt for længe i filmverdenen«.

Anmelderen har massive roser til den italienske operasanger Pino Donaggios storladne score, der efter sigende komplementerer Refns æstetik perfekt.

Refn selv holdt en tre minutter lang tale i salen efter verdenspremieren, hvor han fortalte – som han har gjort i flere interviews op til premieren – at hans nye film er påvirket af, at han for tre år siden fik en hjerteoperation, der betød, at han var død i 25 minutter.

»Det ændrer dig: Da jeg blev bragt tilbage til livet med elektricitet, at jeg er i live igen; Jeg har kun 25 år tilbage at leve i. Men jeg kommer til at bruge det liv til et leve det fuldt ud«, sagde han foran publikum.

Til Deadline har han uddybet, at nærdødsoplevelsen – hvor han først fik at vide, at han måske kun havde to uger tilbage at leve i – efter den indledende frustration fik ham til at indse, at han havde fået en ny chance. Han fik energi til at starte med at lave film igen, som han gjorde, da han var ung, blot med 30 års erfaring.

»Men jeg havde også et meget specifikt mantra, som var: Jeg vil lave ting, der kommer til mig instinktivt«.

Det lyder nu ikke så meget anderledes end den måde, han har lavet film og serier på de seneste årtier, og den genoplivede Refn vil da ifølge de første anmeldelser måske heller ikke decideret vinde ham nye fans.

The Wrap bemærker, at hvis man ikke har kunnet lide hans seneste værker, vil man nok også blive fremmedgjort her.

Og Deadlines anmelder runder af:

»’Her Private Hell’ er enten for dig, eller også er den ikke, og du er enten for den, eller også er du ikke. Uanset hvad er det en film, der kræver, at du vælger side«.

Se den første teaser for filmen her.