Jenny Wilson – en popdronning uden spræl

Som humlebien, der flyver, sang Jenny Wilson uvidende om egne naturkundskaber sig ind i hjerterne på både publikum og vejrguderne. Uden den store slinger i valsen, fremførte hun sine musikalske børn fra sidste års perle ‘Love & Youth’, mens det forhåbentlig var et kommende popbarn, der gemte sig i hendes runde mave.

Skaninaviens ukronede popdronning indtog scenen med stort, rødt smil og iført en aristokratisk, hvid kjole og et enormt slag af rødt tyl, mens backingtracket satte gang i ‘Crazy Summer’. Især backingtracket spillede en vigtig rolle, for mens det holdt styr på de lækre trommebeats, så bondefangede det også Wilson til at fremføre et noget stramt set.

Faktisk var det først på ekstranumrene ‘Balcony Smoker’ og det nye ‘Kid’s Town’, hvor backingtracket holdt pause, at der blev plads til lidt spræl og pladeafvigelse. Og det var tiltrængt. For selvom sangene er smukke på plade, så savnede man lidt magi. Specielt når Wilsons intimitet og ærlighed var svær at formøble ud over Odeons noget store scenekant.

Men godt var det, ikke mindst takket være søster Sara, der spillede lækker leadguitar og sang smukt kor sammen med Lina Selleby. Så flyv humlebi, flyv, og saml nektar til flere popbørn.