Maskerede Smøgmænd blev modtaget som kultledere på Roskilde Festival

KONCERT. En halv time før Smøgmænd overhovedet gik på scenen, stod publikum allerede og sang shålålå-sange, som om de ventede på et landshold, en frelser eller en kultleder i cowboybukser.

Under lydprøven brød jubelen ud, og et sted i mængden lød det helt rimelige spørgsmål: »Smøgmænd?! Hvad fuck er det for noget?«.

Det korte svar: En feberdrøm af en midnatsmesse.

Den maskerede rapduo indtog scenen til tonerne af ‘Skyttegravsfod’, mens publikum sang med fra første takt. På skærmen vekslede hypnotiske cirkler mellem barnlige og urovækkende sort-hvide animationer, mens de to medlemmer – gemt bag enorme dyremasker og klædt i sort og hvid – lignede præster for en på samme tid rablende og nihilistisk religion.

Og alligevel var alle klar til at bekende sig.

Den bløde ‘Lidt godt’ og den mørkere ‘Misha’ byggede langsomt op til koncertens første forløsning, da ‘V Formation’ fik Eos-scenens talrige publikum til at skråle »jeg har en meteor i mit øre / derfor at jeg intet kan høre«, mens månelandingen og andre verdenshistoriske billeder flimrede bag duoen.

Smøgmænds absurde tekster er spækket med billeder, der lyder som noget hevet op af en feberdrøm: »Nattergalemanden hamstrer i mit efterladte hjem« eller »fik to lammeskind foræret af en zar fra det gamle Korinth«.

Og det fungerede overraskende godt for en generation, der virker desperat, overstimuleret og magtesløs. Deres nonsens føltes pludselig mere sand end enhver politisk parole.

Koncerten toppede, når duoen lænede sig helt ind i deres mytologiske univers.

Røg, ild, orgeltoner, sommerfugle i forvandling og rituelle bevægelser gjorde scenen til en blanding af dommedagsprædiken og teaterforestilling. Da mørket faldt på under ‘Prins Igor’, stod de ryg mod ryg, mens de nærmest skiftede sangen, inden de lagde hånd mod hånd og udløste aftenens største moshpit.

De mere nedbarberede passager kostede lidt momentum, men Smøgmænd fandt hver gang tilbage til vanviddet. Da de sluttede med skrig, dans og en selvironisk reklame for deres kommende koncerter i efteråret blandt andet i Store Vega, var det svært ikke at smile.

Smøgmænd fik Eos’ publikum til at ligne en sekt. Men det var en sekt med humor, fællesskab og overraskende præcise billeder på en verden, der føles mere og mere uforståelig.

Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.