Roskilde Festival: Cobrahs helt uovertrufne seksuelle koncert gav mig både lyst til at bolle og slås

KONCERT. Hvis mine forældre skulle spørge mig, hvad min bedste Roskilde-oplevelse har været i år, ved jeg ikke, om jeg ville kunne fortælle dem det. For Cobrahs intense, frigørende seksuelle koncert gav mig både lyst til at bolle og slås.

Svenske Cobrah har skabt sit eget musikalske univers i krydsfeltet mellem hård, industriel klubmusik, elektronisk og hyperpop. De tunge, bælterystende basgange kolliderer med hendes lyse, næsten uskyldige vokal, mens teksterne kredser om begær, dominans og queer seksualitet.

Hvor kvindelige popstjerner historisk ofte er blevet reduceret til objekter for publikums begær, vendte Cobrah relationen på hovedet. Hver eneste eksplicitte bevægelse, hver split og hver BDSM-reference fungerede som en magtdemonstration, hvor publikum fik lov til at kigge, men kun på hendes præmisser.

Fra første tone af ‘Hit Girl’ føltes Lagune-teltet som en svedig klubkælder i Berlin. To dansere kredsede omkring scenens glasboks, mens Cobrahs engle-agtige vokal svævede over de tunge beats. Og ingen af os kunne få øjnene fra hende.

Da hun under ‘Suck’ gennemførte en chair dance med spredte ben, mens hun beordrede publikum til at »suck my clit«, eller senere lod en danser kysse hende for derefter at træde hende på halsen med en stilethæl, føltes seksualiteten legende, humoristisk, dybt selvbevidst og aldrig vulgær.

Hun skiftede ubesværet mellem drillende babystemme på ‘Excusez Moi’, den mørke ‘Dog’ og den euforiske klubenergi i ’Brand New Bitch’. Grimes-samarbejdet ‘Sign From God’ blev opført i rødt lys, og den tunge bas fik det til at føles som om vi alle sammen – med samtykke – var blevet taget til fange i satans sexkælder.

Herefter fulgte et bifald, der varede i flere minutter, og Cobrah stod synligt rørt: »Jeg har altid drømt om at spille Roskilde. Jeg er halvt dansk«, afslørede hun. Kort efter tilføjede hun med et grin, der næsten blev til tårer: »Det her er nok det største bifald, jeg nogensinde har fået«.

Cobrah gav en koncert, hvor musik, koreografi, lys, performance og politik smeltede sammen til én kompromisløs helhed. Det er længe siden, jeg har set en artist have så meget kontrol over både sin scene og sit publikum. Ja, hun dominerede jo faktisk os alle.

Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.