Ugens to gode, stabile, stærke mandfolk
Jamen altså. Så skete det sgu. Det har været en lang, sej kamp. Masser af finter og falske alarmer undervejs, og will they, won’t they-flaskehalsen endte altid med at pege på førstnævnte. They will, igen og igen.
Indtil nu.
Mia har forladt Frank (indsæt vuvuzela-fanfare!), og cadeau til hende. Men ikke nok med det, så er Fnug også gået fra selveste Casper Christensen, Komikeren med kæmpe K. Stop the presses, helvedet er frosset til is, grisene flyver, og mit ønske fra min sidste ’Klovn-artikel’ ved slutningen af sæson 10 er gået i opfyldelse: Frank Hvam og Casper Christensen starter på en frisk!
Om Franks skilsmisse rent faktisk har været 3,5 år i støbeskeen (eller snarere et lille årti?), og om Fnug er gået fra Casper, fordi Louise fra sminken har klippet hvert andet hår på hans hoved, er ikke til at sige. Men faktum er, at vi for første gang i ’Klovn’s historie står i en situation, hvor seriens to gode, stabile, stærke mandfolk er single på én og samme tid. What a time to be alive.
Og hvor er det dog en forfriskende måde at starte 11. sæson på.
Bagsiden af medaljonen er jo nok, at vi kommer til at se lidt mindre til Mia Lyhne i de kommende episoder, hvilket er en skam – men for karakteren Mia har jeg intet andet end lykønskninger til overs.
Noget siger mig, at hr. Weyse vil behandle hende noget bedre, end Frank har gjort.
Hvilket leder os videre til …
Ugens gæstestjerne
Der er et par stykker at vælge imellem (og alt tyder på, at vi har en parade på størrelse med en Roskilde-plakat i vente!), men prisen går ufortrødent til Jens Jacob ”JJ” Tychsen i ’Ohayo Majbritt’.
Konkurrencen var ellers benhård. Villum, Eva Gin & Tonic, Rasmus Botoft, Caspers Calacatta marmor … Men JJ løber altså med sejren, fordi han, i Roger Korminds fravær, formår at kanalisere vaskeægte Fætter Andreas-energi.
Den måde, hvorpå han dukker op ud af den blå luft med en plakat i hånden, som han har fået et godt øje til (trods han og Mia praktisk talt har tømt hytten for alt andet inventar), og straks begynder at padle performativt baglæns, og så alligevel til sidst formår at mingelere plakaten med hjem – det er jo som at se Fætter Andreas få sine griske fingre i det vindende skrabelod, han selv havde givet til Frank.
Og da han så tilmed dukker op igen senere for at sætte en veltimet prik over i’et i Franks forholdsvis selvforskyldte racismeanklage, er det jo nærmest, som om Andreas var med os i rummet.
Ugens boomer
Igen-igen-igen havner Frank i en situation, hvor man efterhånden får lyst til at tildele ham sin helt egen solsikkesnor.
Jeg må jo blankt erkende (og gad vide, hvad det siger om mig, når jeg begynder at give Frank ret), at jeg godt kan følge mandens logik i, at når man står i kostumerummet, så må man antage, at man er der for at klæde om. Ikke for at krænke. Om end de to ting selvfølgelig ikke udelukker hinanden.
Men med det sagt kan jeg ikke bebrejde Eva Jin for at blive lidt forfærdet over uden varsel at skulle stirre på et par kridhvide mandeben i tighty whities. Så havde jeg altså også fået min Buka-croissant galt i halsen.
Men der, hvor det virkelig begynder at gå galt, og hvor man så småt burde overveje at anskaffe lidt kommunal hjemmehjælp til klovnen, er selvfølgelig i dialogen mellem Villum, Frank og Eva. Her dimitterer han fra boomer-Frank til (u)hyggeracisme-Frank. »Der er et eller andet i den der asiatiske frekvens, som jeg ikke kan deale med«. Mjaer, så siger vi det, Frank.
Forholdet til naboen Majbritt cementerer meget fint den her frekvensforstyrrelse. Det er vel under alle omstændigheder underligt at konkludere, at når hun skal ud at rejse, så skal hun til Japan i stedet for på ski i Norge, men han kan ikke helt lade den ligge der. Det er, som om Frank har et behov for at pådutte Majbritt et helt særligt forhold til hendes forældres hjemland, som hun tydeligvis ikke selv føler.
Og, ja, det er vel en af maksimerne i boomerdyrkelsen.
Ugens Dejan
Der var engang, hvor ’Klovn’ kunne have undervist en masterclass i at lægge forskellige tråde ud undervejs i en episode, som alle sammen blev flettet sammen til en genial højere enhed til sidst.
Det føles efterhånden som rigtigt længe siden. Og sæsonens første afsnit bryder ikke den dårlige streak.
Af en eller anden årsag har Casper og Frank puttet to babyer, der er opkaldt efter dem, op på deres whiteboard. Jeg ved ikke, hvad det har med deres arbejde på Nordisk Film at gøre, men hver sin arbejdsproces, I guess.
Nå, men vi skal altså med på tur i kirke, hvor de her to babyer skal døbes. Eller – baby i ental, som det jo viser sig. For den ene overlevede på tragisk vis ikke, og Frank er selvfølgelig svært utilfreds med, at navnet Casper åbenbart var førstevalget.
En rigtig akavet (og helt bestemt undgåelig) situation udvikler sig snart, hvor de nye forældre får en gave af Frank med en onesie med det afdøde barns, altså Franks, navn på.
Hmm. Jo, det var da en meget sjov og tragikomisk sekvens, men efter at have set episoden to gange, er jeg stadig ikke sikker på, hvad dens relevans var for resten af historien.
Hvis du spørger mig, så skulle det her plot-point have lavet en Dejan – og være blevet hjemme.
Ugens citat
Der er et par gode at vælge imellem, men min mavefornemmelse siger mig, at det, jeg selv kommer til at bruge hyppigt i fremtiden – og det er jo dét, der kendetegner et godt ’Klovn’-citat – er det, Frank fortæller Eva, lige inden deres samtale bliver afbrudt af JJ, og hele deres mellemværende imploderer:
»Du er sjov. Men du er ikke sjov at være sammen med«.
Men en klar runner-up ville være Caspers forsøg på at være hidsig: »Hold kæft, hvor er hun bare en … svag skiderik, for at sige det lige ud«.
Ja, okay, og nu, vi er i gang, er der selvfølgelig også Caspers doh-svar til Frank, der spørger, om man kan falde ud fra hans altan: »Ja, det kan du sagtens, hvis du har lyst«.
Ugens bundlinje
Der er rigtig meget at glæde sig over i sæsonens første afsnit. Mia og Fnug har forladt gutterne (og hvem kan egentlig bebrejde dem), og det lader til, at virkelighedens Frank og Casper er godt i gang med at ryste posen lidt.
Ud over det ret ligegyldigt baby-sideplot var jeg godt underholdt. Måske er det ønsketænkning – men det virker, som om der er kommet lidt tiltrængt frisk energi til projektet.
’Klovn’ kan ses på TV 2 Play.