TRACK. Gennem mere end et årti har Ariana Grande skrevet popsange om sex fra en imponerende bred vifte af perspektiver – eller rettere positioner.
»I’m in the Olympics, the way I’m jumpin’ through hoops«, lød det på sangen, der blot hedder ‘Positions’, et overflødighedshorn af seksuel udfoldelse, der næsten kan måle sig med Kama Sutra.
Kæmpehittet ‘God Is a Woman’ var et løfte om sex som spirituel transcendens, mens Nicki Minaj-samarbejdet ‘Side to Side’ iscenesatte sexlivet – hvis det er godt i hvert fald – som et sort hul, man synker ind i, indtil kroppen må give fortabt: »I’ve been here all night, I’ve been here all day / And, boy, you got me walkin’ side to side«.
Ved første lyt kan man let få indtryk af, at ‘Like I Do’, et højdepunkt fra Grandes nye album, ‘Petal’, skriver sig ind i denne tradition. »No one fucks you like I do«, synger hun i det åndeløse omkvæd, der storimponerer med sine ultrapræcise staccato-vokaler og rige harmonier.
Det lyder umiddelbart som en klassisk Ariana Grande-scorereplik.
Alligevel har vi ikke at gøre med en typisk Ariana Grande-sang. ‘Like I Do’ er nemlig hverken Grandes pralende hyldest til sin egen formåen eller en forførende besyngelse af seksuallivets glæder, men derimod en rigtig vred, bitter og dyster sang.
»All that shit talk keeps me well-fed«, synger hun over en bas, der med sin monstrøse tyngde får hele lydbilledet til at skælve ildevarslende. ‘Like I Do’ er Grandes udgave af Britney Spears’ ‘Piece of Me’, en brutal sang, hvor hun spejler offentlighedens sultne, begærlige blik tilbage og lader det smage sin egen medicin.
»No one fucks you like I do« bliver på den måde en blodstørstig hævnfantasi, men også en anerkendelse af, at dominans og underkastelse er en dynamik, der aldrig kun går én vej.
»You need me like I need you«, synger hun til sit publikum. Det lyder som en trussel.
Til dig, der kan lide: At planlægge hævn. Britney Spears’ ‘Piece of Me’. Gensidig afhængighed. Dystre tekster gemt bag engleharmonier.