En lille parentes gjorde mig nervøs for Disclosure på O Days – det var der ingen grund til
KONCERT. En lille parentes hjemsøgte adskillige af punkterne på årets O Days-program: »(dj-set)«.
En lille erklæring af, at denne kunstner til tider medbringer større live-produktioner, men at kunstneren denne gang blot vil stå bag en pult. Når man ser den parentes, kan det føles lidt som at få at vide direkte fra festivalen, at det altså er discount-udgaven, der bliver serveret.
Lige indtil sættet altså går i gang. For dj-settet er ikke blot et billigere format – det er også potentielt mere løssluppent og legesygt, end de stramt planlagte koncertformater er i stand til at være. Da Disclosure afsluttede årets O Days med et halvanden times dj-set, var det svært at stå tilbage med følelsen af, at man blev spist af med en unødigt billig løsning.
Blandt andet tillod formatet, at duoen kunne udforske andre kunstneres tracks og stilfuldt blande dem med deres egne. Et højdepunkt kom, da de – efter sættet allerede havde haft en del øjeblikke, der vakte mindelser om Daft Punk anno årtusindskiftet – satte gang i ‘Music Sounds Better With You’ fra robothjelmen Thomas Bangalters sideprojekt Stardust.
Det var en flot anerkendelse af den arv, de bygger videre på, men i lige så høj grad en feststarter, der skabte eufori på dansegulvet. En eufori, der kun voksede, da duoen mod nummerets slutning sneg et lille vokalsample ind: Jenna G, der synger stavelserne »’nother«. Det selvsamme sample, der indleder Disclosures megahit ‘Latch’, men her drejet og pitchet, så det passede smukt ind over french house-klassikeren.
Samplet havde samtidig den effekt, at duoen ordløst kunne signalere over for et allerede feststemt publikum, at festen snart ville eksplodere med det nummer, der nok var allerflest, der havde set frem til.
De trak builduppet til ‘Latch’ fornemt ud med skrattende trommer og hastigt mere tætpakkede klip af samme øjeblikkeligt genkendelige sample. De legede så eminent med publikums forventninger, at forløsningen var enorm, da Sam Smiths crooning først gik i gang.
Koncerten var rig på den slags øjeblikke, der viste, hvor meget Disclosure er i stand til at udrette som dj’s. Et kort sample af vokalen fra 1992-house-klassikeren ‘Percolator’ blev smeltet sammen med det bouncy synthriff fra Disclosures egen ‘White Noise’, inden sidstnævnte startede. De fyrede op for Armand Van Heldens funky remix af Uffies ‘ADD SUV’, der i hænderne på dem blev markant mere muskuløst. Hvert omkvæd af Anderson .Paak-samarbejdet ‘No Cap’ var mere mægtigt end det foregående, og instrumentationen i hvert vers bestod af vidt forskellige byggeklodser.
Adskillige trommer blev i øvrigt spillet live af Guy Lawrence, der tastede løs på sit udstyr, hver eneste gang der skulle bygges op til et drop. Det skabte et ekstra niveau af nærvær, at man kunne se konkrete bevægelser svarende til, hvad der sker i musikken, hvilket man jo ikke altid kan med dj-set.
Jeg har oprigtigt svært ved at forestille mig, at et egentligt »live«-show fra Disclosure kunne have været meget bedre end det her.
Kort sagt:
Med deres afsluttende dj-set på O Days 2026 viste brødreduoen sig som eminente dj’s, der medrivende kunne sammenvæve andre kunstneres sange med deres egne. Med plads til at ære deres arv og få folk til at danse.
Find hele Soundvenues dækning af O Days HER.