Annika har udsolgt Royal Arena på fem timer – annoncerer endnu en koncert

Annika har udsolgt Royal Arena på fem timer – annoncerer endnu en koncert
Annika. (Foto: Phie Beckett Stenbæk)

I sidste uge annoncerede Annika karrierens største koncert, nemlig i Royal Arena, og billetterne blev revet væk.

Tidligere i dag gik billetterne i salg, og efter bare fem timer var der udsolgt.

Derfor har den danske popstjerne nu annonceret endnu en koncert samme sted, der foregår dagen inden den udsolgte koncert, altså 8. oktober 2027.

»I har udsolgt den første på fem timer«, skriver Annika i en Instagram-story efterfulgt af en græde-emoji og tilføjer: »Så laver vi sgu da bare to«.

Det imponerende billetsalg kommer efter en sommer, hvor Annika har domineret Spotify-charten med både solosinglerne ‘Livsforladt’ og ‘Desperado’ samt samarbejder med Kesi og Lamin.

Billetsalget til ekstrakoncerten er i gang nu.

Annika (ekstrakoncert)
8. oktober 2027
Royal Arena
Billetpris: Fra 550 kr.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af