Margaret Qualley og Jack Antonoff skal skilles

Margaret Qualley og Jack Antonoff skal skilles
Margaret Qualley i Cannes. (Foto: JB Lacroix/FilmMagic)

Skuespiller Margaret Qualley og musikproducer Jack Antonoff har ansøgt om skilsmisse efter over tre års ægteskab. Det beretter The Associated Press, der har fået adgang til skilsmissepapirerne.

Parret blev gift i august 2023 efter at have været sammen siden 2021. Skilsmissen kommer i forlængelse af, at parret gik hvert til sit i juli 2026, hvilket en repræsentant for Qualley bekræftede over for People.

I den forbindelse manede Qualleys team også diverse rygter til jorden. »Der er ingen tillidsproblemer. Der har ikke været utroskab eller noget andet end respekt og partnerskab i dette forhold«, udtalte Qualleys team til People.

Når Antonoff ikke producerer for gigastjerner som Taylor Swift, Lorde eller Kendrick Lamar, har han også gang i sit eget band, Bleachers, hvor flere af sangene er inspireret af hans forhold til Qualley. I et interview med The Guardian, har han snakket om, hvordan det er at spille disse sange live:

»Jeg har selvsagt været ret nervøs om det her, og jeg har siddet længe med dem og tænkt: ‘Hvad nu, hvis jeg ændrer på sætlisten’, men der var en enstemmig jury i min mave, der sagde, ‘Nej, det her er aftalen. Aftalen, jeg har med mit publikum, er, at jeg vil fortælle dem helt ærligt, hvordan jeg har det, og på ethvert givent tidspunkt risikerer jeg at skulle stå ved det for fucking altid’«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af