Limp Bizkit – Durst & co. i absolut topform

Valbyhallen emmede af god stemning denne onsdag aften i marts, hvor det udskældte og berygtede amerikanske rap-metal band Limp Bizkit gæstede Danmark på deres Europa tour.

Jeg havde store forventninger til bandet og især til Fred Durst og hans vokalpræstation. Jeg havde min tvivl, da bandets plader har en utrolig energi og evne til at sparke gang i de fleste teenagefester. Da lyset i salen sænkede sig, blev den før så fyldte foyer pludselig tom, og salen fyldtes med bandets danske fanskare.

Introen til ‘Results May Vary (Re-Entry)’ bragede ud af det enorme PA-anlæg, og da tæppet faldt fra loftet, var det til tonerne af ‘My Generation’ fra super-sællerten ‘Chocolate Starfish and the Hotdog Flavoured Water’. Der blev fulgt hurtigt op på festen med ‘Break Stuff’, ‘My Way’ og ‘Eat You Alive’ og det var meget svært ikke at lade sig rive med af den enorme energi fra scenen.

Især den nye guitarist, Mike Smith, overraskede. Han var yderst medrivende i sin performance, og til trods for forgængeren Wes Borlands meget unikke look på scenen, gjorde han sit til at løfte koncerten til et meget højt niveau.

Der var mange små fede finesser under koncerten, som bør fremhæves. Bl.a. da andet vers i ‘Break Stuff’ blev spillet som Aerosmiths ‘Walk This Way’, og da Fred Durst under sangen “Nookie” inviterede folk til at komme på scenen og feste med. “Our stage is your stage”, proklamerede han, hvilket resulterede i en del begejstrede gæster, heriblandt en yderst velskabt, ung dame, der nærmest stjal billedet fra bandet, da hun (og hendes bryster) hoppede i takt til nummeret. Et stort øjeblik.

‘Faith’ blev dedikeret til alle damerne i salen, som skulle op på skuldrene af deres kærester. Efter et stabilt bifald gik bandet af scenen, og Fred Durst kom alene tilbage med en guitar og spillede en hyldestsang til Danmark, der senere mundede ud i ‘Behind Blue Eyes’.

Herefter blev lyset i salen tændt, og man skulle egentlig tro at koncerten var slut. Havde dette været tilfældet, havde jeg nok ikke givet topkarakter, for en Limp Bizkit koncert uden ‘Rollin’ ville have været en utilgivelig fadæse. Men det blev heldigvis heller ikke tilfældet. Efter at have drillet folk med introen til ‘Blind’ med Korn, startede ‘Almost Over’ og ‘Hound Dog’ (sidstnævnte i øvrigt med indlagte soloer fra alle i bandet). Og så kom det så – det ultimative hoppe-nummer, ‘Rollin’.

Fred Durst med besætning var i højeste gear fra starten og leverede et medrivende show med ekstra god lyssætning og en meget fyldig lyd. En koncert der på alle måder overraskede positivt og indfriede alle forventninger og mere til. Uanset om man var Limp Bizkit-fan eller ej, så kunne man ikke sætte en finger på noget den aften! Der blev skudt gang i en fest, som man sent vil glemme og tak for det!

Setliste:

Re-Entry
Around The World
My Generation
Break Stuff
My Way
Eat You Alive
Aneurysm (Nirvana cover)
Take A Look Around
Build A Bridge
Head For The Barricades
Re-Arranged
Gimme The Mic
Underneath The Gun
Nookie
Faith
“Denmark Tribute”
Behind Blue Eyes

Almost Over
Hound Dog (Elvis cover)
Rollin’
Outro