Rangleklods – klodset potentiale

Når der til en festival som START! er et elendigt fremmøde og et stort program, stilles musikerne unægteligt i en dum situation. I Bygning 55 skulle Rangleklods spille op for et lille og mildt sagt ufestligt publikum. Det er en sur opgave, når ens musik er tænkt til mørke, tætpakkede lokaler. Og når man står alene på scenen og skal synge udelukkende i selskab med elektronik.

Når det er sagt, var det dog heller ikke let at fange den røde tråd i den unge dansker, Esben Andersens, koncert. Hans dybe stemme, som bestemt har sin charme, virkede ikke overbevisende. Det var svært for alvor at mærke ham i sangen, som derfor lignede påståede følelser lidt for meget.

Dertil var mængden af variationer sangene imellem for lille. Dette skyldtes, at selv om musikken indeholdt mange gode elementer, var det svært at forstå, hvorfor de var placeret, som de var.

Esben Andersen har et åbenlyst talent for beatdetaljer, men det virkede som en pose af gode ideer, der ikke er blevet sorteret. Formålet og sammenhængen i musikkens udviklinger gik derfor tabt. Det medførte et underligt paradoks mellem musikkens højspændte energi og en vis kedsomhed. Rangleklods efterlod således én med fornemmelsen af en skude pakket med potentiale, som har svært ved at sætte sejl.