Taylor Swifts ‘Toy Story’-sang er en klar forbedring. Læg i det, hvad du vil

Også selvom Jack Antonoff går saxofon-amok på 'I Knew It, I Knew You'.
Taylor Swift. (Foto: Universal)

TRACK. Det siger noget om, hvor lavt Taylor Swift satte baren på sit seneste album, at denne lille bagatel af en sang til ‘Toy Story 5’-soundtracket føles som en klar forbedring.

Pressemateriale har forklaret, at ‘I Knew It, I Knew You’ repræsenterer »en tilbagevenden til Taylor Swifts countryrødder«, og ganske rigtigt finder man både guitar, banjo og mundharmonika på sangens ingrediensliste.

Det bedste ved ‘I Knew It, I Knew You’ er, at de børnevenlige rammer har fået Swift til at lægge den kynisme, der prægede ‘The Life of a Showgirl’ på hylden.

Sætninger om at være en skandaløs, parialignende skikkelse i evig magtkamp med alle – der ikke er en vis amerikansk fodboldspiller med en pik så stor som et nåletræ – hører ikke til i ‘Toy Story’-universet, og det har fået Swift til at vise sig fra sin mest elskelige side.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Swifts stærkeste våben har altid været hendes evne til at optegne små, romantiske situationer med så overvældende klarhed, at man som lytter føler, at man kan træde direkte ind i dem.

»I knew you through the daze of the blades of the grass in summer«, begynder ‘I Knew It, I Knew You’, og er vi ikke på niveau med linjerne om at danse i køkkenet i lyset fra det åbne køleskab i ‘All Too Well’, er vi alligevel på væsentligt mere sanseligt territorie, end vi har været længe.

Derfor er det også ærgerligt, at sangen alligevel ikke er bedre, end den er. Omkvædet bliver aldrig rigtig catchy, og Swift mangler stadig at genfinde det nærvær og den varme, der engang kendetegnede hendes vokal.

Sangens største problem er dog produktionen fra Jack Antonoff, der ligesom sit store idol Bruce Springsteen har udviklet en livstruende saxofonafhængighed, der kræver øjeblikkelig afvænning.

Ikke et ondt om saxofoner generelt, men ligesom på Antonoffs seneste album med Bleachers spiller instrumentet på ‘I Knew It, I Knew You’ så dominerende og opmærsomhedskrævende en rolle, at man bliver helt klaustrofobisk at at være i sangen.

Men stadig: en klar forbedring!

Til dig, der kan lide: Saxofon. ‘Toy Story’. Kærlighedssange. At blive positivt overrasket.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af