Frankie Rose – reverb på rutinebatterier

Først var det de sortklædte, retrorock-chicks Dum Dum Girls, året efter var det så de ligeså surfrock-begejstrede Vivian Girls, og for tredje sommer i træk kunne Bakken åbne deres hvidflisede slagterlokaler op for en frimærkekoncert i både størrelse og gørelse med det tidligere medlem af begge de guitarglade girlgroups, den nu drømmepop-kreerende Frankie Rose.

Uden sit tidligere backingband The Outs, men alligevel med et fuldtalligt og selvfølgelig sortklædt backingband nærmest stablet op ovenpå hinanden i dj-pultens snævre hjørne, og altså ikke, som i de forgangne år, ude under de kulørte pærer i Bakkens hyggelige baggård, gav den søde og lillebitte miniputsangerinde miss Rose en fin, reverbrungende koncert, der varede i præcis 33 minutter – inklusiv de to ekstranumre, som hende og bandet kom tilbage og hurtigt lirede af sig, og et cover af The Cures mareridtsdrevne ’A Forest’.

Det var slet ikke fordi, at de 33 minutter var dårligt givet ud. Tværtimod klædte det Frankies glitrende smukke sange fra ’Interstellar’-albummet at få mere rumklang og mere råhed kastet ind i sig, men med to album i bagagen og i betragtningen af, at Frankies debutalbum som fuldblodssolist i sig selv varer selvsamme 33 minutter, så ville det have været rart med bare lidt flere numre, så det ikke føltes som om, at Frankie og co. stod nede i Urban Outfitters og langede obligatorisk surfrock ud til de shoppende teenagemasser på rutinedrevne batterier.