1. Giv ‘True Detective’ sejren – det er nu eller aldrig
Ja, vi ved godt, det er at fordreje sandheden lidt, for anden sæson er jo på vej. Men men men… det her er eneste chance for at kaste hæder og ære efter Marty Hart og Rust Cohle i deres jagt på The Yellow King i Carcosa.
’True Detective’ ramte som en åbenbaring, og det, der startede som frenetisk hype, er nu blevet afløst af næsegrus beundring for formatet, dialogen og præstationerne. Når man i fremtiden tænker tilbage på tv-året 2014, vil man først og fremmest tænke på ’True Detective’. Så selvom det var året, hvor ’Breaking Bad’ sluttede, er Vince Gilligans fremragende serie blevet belønnet tidligere, og derfor vil det være ok, hvis statuetten går HBO og Nic Pizzolattos vej i stedet.
Læs også: Vi kårer halvårets bedste dramaserier
2. Nu må ’Modern Family’ stødes fra tronen
Havde det nu været verdens genuint sjoveste serie i disse år, havde det måske været okay, hvis den rimeligt konventionelle ’Modern Family’ vandt for femte gang i træk.
Det er den bare ikke. I et år, hvor konkurrenterne tæller ’Orange Is the New Black’, ’Veep’ og ’Louie’, skal prisen simpelthen et nyt sted hen. Mens de alle ville være fortjente vindere, vælger vi at sætte vores lid til, at Louis CK’s krøllede hjerne kan føre ’Louie’ til sejr, også selvom hans fjerde sæson ikke helt levede op til den mesterlige tredje.
Vi placerede ’Louie’ lige under ’Veep’ på vores halvårsliste, men da vi andetsteds på denne ønskeliste giver kærlighed til ’Veep’s Julia Louis-Dreyfus, og CK er blevet nomineret og forbigået tilpas meget i Emmy-sammenhæng, så må det være hans tur. Han kan i samme ombæring tage skuespilprisen fra Jim Parsons, der alt for længe har siddet på den som Sheldon Cooper i ’The Big Bang Theory’.
Læs også: Her er halvårets 10 bedste komedieserier
3. ‘Fargo’ bør rydde miniserie-bordet
Årets anden store åbenbaring på tv-området hedder ’Fargo’. Hovedforfatter Noah Hawley formåede at tage de bedste elementer fra Coen-brødrenes univers og gøre dem til sit eget.
Således blev et blodigt pilot-afsnit fulgt op af en fantastisk sæson, der prøvede at skabe kosmisk balance, og i den proces blev den udvidede miniserie, også kendt som antologiserien, gjort til tv-feinschmeckerens nyeste yndling. Det betyder desværre, at vi formentlig ikke får de samme karakterer at se næste sæson, men så meget desto mere grund til at hylde både serien og skuespillerne nu.
Mens både serien og debutanten Allison Tolman, aka Molly Solverson, burde være dead locks i deres respektive kategorier, er det sværere på herresiden. Her er Martin Freeman og Billy Bob Thornton nemlig i fornemt selskab, hvilket vi ser nærmere på senere.
Læs også: Billy Bob Thornton: »Det eneste, jeg tilførte rollen, var en grim frisure«
4. Stærkt felt – men Louis-Dreyfus skal genvinde titlen
Vi forbigik ’Veep’ til fordel for ’Louie’, men Julia Louis-Dreyfus skal heller ikke snydes i år. Selv blandt andre stærke kandidater er hun stadig queen bee i rollen som magtsyg politiker. ’Veep’ havde, især i sin tredje sæson, utroligt mange karakterer og skuespillere, der leverede. Ingen dog på Julia Louis-Dreyfus’ niveau, der kun synes at blive højere, jo mere materiale hun får at arbejde med.
Kvinden er en nationalskat, der har været på toppen af gamet i 25 år nu – hun fortjener alle de priser, hendes lille krop kan bære. Det betyder samtidig, at både Taylor Schilling (’Orange Is the New Black’) og Amy Poehler (’Parks and Recreation’) bliver overset i denne omgang, men de får heldigvis begge muligheden igen til næste år.
Læs også: Julia Louis-Dreyfus komiske geni i syv essentielle etaper
5. The McConaissance bør vinde giganternes kamp
Okay, det her er en af de rigtigt svære. Lige så meget, som vi ønsker alt godt for Bryan Cranston og ’Breaking Bad’, har året simpelthen bare tilhørt ’True Detective’. Dette skyldes ikke mindst Matthew McConaughey, der med sin rolle som den nihilistiske efterforsker Rust Cohle gjorde filosofisk pessimisme i bedste sendetid hot.
Hvor Cranston tidligere er blevet hædret for sin good guy gone bad, var McConaugheys en engangspræstation, der fortjener at blive noteret i Emmy-optegnelserne. Mens Heisenberg lever videre i vores hjerter, bor Rust i et univers, hvor »time is a flat circle«, og der har man brug for anerkendelse for at holde sig i live.
Læs også: McConaughey var selv optaget af ‘True Detective’-konspirationsteorier
6. ’OITNB’ og ’Orphan Black’ uretfærdigt forbigået – Claire Underwoods chance
Det er ikke, fordi ’Orange Is the New Black’ er umorsom – tværtimod – men vi ser alligevel primært fængselsserien som et drama. Men serien er nomineret i komedie-kategorien, hvor konkurrencen faktisk er større på kvindesiden end i dramakategorien, og her var vi nødt til at vise Julia Louis-Dreyfus den respekt, hun fortjener.
Også Tatiana Maslany, der brillerer i seks-syv forskellige roller i ’Orphan Black’, havde været en kærkommen tilføjelse i kategorien som bedste kvindelige skuespiller i en dramaserie, men blev slet ikke nomineret. Justitsmord!
Derfor peger vi i stedet på Robin Wrights portræt af mestermanipulatøren Claire Underwood i ’House of Cards’. Selv om anden sæson havde sine problemer, skabte Wright seriens måske mest fængslende karakter. Hun viste følsomme sider, som slog over i noget komplet hensynsløst og kalkuleret sympatisk, når situationen kaldte på det. En blændende præstation, og Claire Underwood får selv Lady Macbeth til at blegne.
Læs også: Anmeldelse af ‘House of Cards’ (sæson 2)
7. Mark Ruffalo bør få Emmy for Oscar-rettet præstation
Mark Ruffalos portræt af Ned Weeks i tv-filmen ’The Normal Heart’ er gjort af det stof, man normalt laver Oscars af. Han spillede med balstyrisk intensitet og passion manden, der blev sat til at redde bøsserne fra dem selv under 1980’ernes AIDS-udbrud.
Ruffalo er eminent som tilbageholdende observatør i et promiskuøst miljø, der dog må skifte fra passiv til aktiv, da samfundet omkring ham får brug for hans evne til at påvirke omgivelserne. Det er altså hans skyld – eller fortjeneste – at både Freeman og Thornton fra ’Fargo’ snydes for Emmys i år, hvis det står til os. Mens de på hver deres måde kropsliggjorde en mørk, metafysisk tilstand, var Ruffalo en ren afspejling af idealisme og humanisme. Nogle gange skal det gode bare vinde over det onde.
Læs også: Top 5: Mark Ruffalo – tidens mest undervurderede skuespiller?
8. Colbert skal vinde – og dedikere sejren til John Oliver
Både Jon Stewart og Stephen Colbert er stadig uforlignelige til, hvad de gør. Som henholdsvis fornuftens og vanviddets stemme spidder de satirisk Amerika på daglig basis.
Det er dog deres tidligere kollega, ’The Daily Show’-alumnen John Oliver, der er den helt store attraktion i satireformatet disse dage. Han er desværre ikke nomineret, da hans program kun for nylig fik premiere på HBO. I ’Last Week Tonight’ gør han ellers fuld brug af både sine komiske og HBO’s reklamefrie kvaliteter til at gå i flæsket på institutioner og begivenheder.
Det resulterede blandt andet i en dybdeborende kulegravning af FIFA og deres metoder, der var lige dele oplysende og underholdende, ligesom hans nylige indlæg om Ferguson-urolighederne var spot-on. Vi erklærer sidste års sejrsherre Stephen Colbert vinder by proxy, forudsat at han holder en takketale, der dedikerer sejren til John Oliver.
Læs også: John Oliver myrder FIFA i forrygende ‘Last Week Tonight’-segment
9. Selvfølgelig skal ’Breaking Bad’s Ozymandias-afsnit ha’ guld
Med sit magnum opus ’Ozymandias’ leverede ’Breaking Bad’ et af de bedste enkeltafsnit i tv-historien. Ikke blot var det kulminationen på seks års gennemført historiefortælling, hvor alle tråde samlede sig i sømløs narrativ forening. Det var også en regulær emotionel mavepuster, der tog os alle som gidsler af vores egen moral. Og altså… den der Hank-scene ude i ørkenen – nå, nu skal vi ikke spoile for ’Breaking Bad’-nybegyndere, men hold da op.
Det var i øvrigt Rian Johnson – manden bag ’Brick’, ’Looper’ og den kommende ’Star Wars’-film – som instruerede afsnittet, og det gjorde han med sublim visuel slagkraft.
Læs også: Her er serierne, amerikanerne er gladest for at binge
10. Men hvad med ’OITNB’? Trøstepræmie via Jodie Foster!
Vi har forbigået ’Orange Is the New Black’ et par gange i disse ønsker til Emmy-uddelingen 2014. Men der skal altså være plads til et par trøstepræmier til overraskelsen fra Netflix. Her bør Jodie Foster vinde for sin instruktion i det forrygende afsnit ’Lesbian Request Denied’, hvor Crazy Eyes gør sine første tilnærmelser mod Piper, og som viste serien fra sin allerbedste side.
Derudover er det oplagt at give Kate Mulgrew en birolle-statuette for sin skildring af den russiske indsatte Red. Hun var blot én af utallige uforglemmelige karakterer, serien introducerede os for, og fortjener den som repræsentant for årets stærkeste holdindsats. Det skal pointeres, at serien i år er nomineret for sin flotte første sæson. Det bliver endnu sværere at holde den fra priser næste år, hvor den endnu bedre anden sæson rammer kategorierne.
Læs også: Anmeldelse af ‘Orange Is the New Black’ – sæson 2