‘Teenage Mutant Ninja Turtles’
»Heroes in a half shell. Turtle power!« Sådan sluttede omkvædet i sangen, der indledte afsnittene af den populære animationsserie, der begejstrede ninjafans på tv fra 1987 til 1996.
Siden Kevin Eastman og Peter Lairds første sort-hvide striber udkom for 30 år siden, er der blevet svinget med katanasværd, sai’er, nunchakuer og bo-stav i hele fire biograffilm, hvoraf den seneste fra 2007 var en animationsfilm. Og heltene er da også computerskabte (via motion capture) i dette Michael Bay-producerede live-action-reboot.
Tony Shahoub (’Monk’) og Johnny Knoxville lægger stemmer til teenagegruppens ledere, den vise rotte Sensei Splinter og den mest ansvarsfulde af hans stedsønner, Leonardo. Som vanligt er sidstnævnte og hans pizzaglade skildpaddebrødre – rebelske og temperamentsfulde Raphael, teknologinørden Donatello og den festglade surferdude Michaelangelo – oppe imod den onde og mægtige kampsportsmester Shredder, der ikke et øjeblik tøver med at bruge uskyldige gidsler som lokkemad.
Megan Fox er den ihærdige tv-journalist April O’Neil, der kommer på sporet af Shredders forbrydersyndikat, Fodklanen, og det er netop det længe ventede scoop, hendes mangelfulde karriere på Channel 6 News behøver. April er nemlig lidt af en joke på redaktionen, og efter hun begynder at insistere på, at talende, grønne, menneskestore skabninger fra byens kloakker er New Yorks eneste håb, bliver hun ikke ligefrem mindre til grin.
Da April var lille, omkom hendes far i en brand, hvilket i denne udgave er en del af forhistorien om, hvordan de fire TMNTs blev til mutanter. Plottet omhandler desuden William Fichtners hemmelighedsfulde forsker Eric Sacks, en dødelig virus og en modgift. Alt sammen lige dele tumpet og forudsigeligt.
Det ville dog være misforstået at forvente opfindelsen af den dybe tallerken eller nuancerede betragtninger om emner som fremmedgørelse og selvtægt i ’Teenage Mutant Ninja Turtles’ , for filmen er selvfølgelig hovedsageligt rettet mod børn, barnlige sjæle og nostalgikere. Og mange af løjerne er da også på pruttehumor-niveau, mens kun ganske få af de mange indforståede referencer er elegant leverede.
Til gengæld er en veloplagt Will Arnett (’Arrested Development’, ’BoJack Horseman’) skæg som den crush-ramte kameramand Vernon. Han formår at holde Megan Fox’ talentløshed – hun er og bliver en elendig skuespiller – nogenlunde i skak.
En ny Turtles-film står og falder med realiseringen af de fire hovedkarakterer. Her er de ikke nær så charmerende som i den første (og klart bedste) film fra 1990, men de har stadig en hel del personlighed intakt, og effekterne er virkelig vellykkede. En omfattende, kinetisk actionscene, hvor de skøre paddehatte – side om side med køretøjer og fodsoldater – kælker på deres skjold ned ad en sneklædt bakke i forrygende fart, er en af årets vildeste. Cowabunga!
Kort sagt:
Den nye ’Teenage Mutant Ninja Turtles’ når ikke originalen til knæbindene, men effekterne og især én af actionscenerne holder. Og så opvejer Will Arnetts shtick til dels filmens irritationsmomenter.