‘The Imitation Game’
England, Anden Verdenskrig. Krigen raser, og de allierede tropper er bagud i kampen mod nazisterne. Centralt står tyskernes berygtede krypteringsmaskine, Enigma, hvis uigennemskuelige koder bruges til praktisk talt al militærkommunikation – en uovervindelig maskine.
Ind på scenen træder Alan Turing (Cumberbatch), excentrisk på grænsen til Aspergerramt, men højt begavet matematiker. ’The Imitation Game’ er baseret på en sand historie, og den virkelige Turing anses i dag for at være ophavsmand til grundtanken bag den moderne computer. Under Anden Verdenskrig bliver det aparte matematikgeni en del af det tophemmelige hold, der på et gammelt victoriansk gods i sovebyen Bletchley bruger alle døgnets vågne timer på at knække koden.
Turing er arrogant over for sine kolleger – han ved, han er bedre end dem, men de sociale koder forstår han til gengæld ikke. Det giver ham naturligvis problemer, også selv om han på selveste Churchills ordre gøres til leder af gruppen og får bevilget penge til at bygge den maskine, som efter hans mening er det eneste, der kan bryde tyskernes kode.
Her kommer Joan Clarke (Knightley) ham til undsætning. Hun er den eneste, der løser opgaven, som Turing sætter i avisen for at skaffe sig de mest kompetente medarbejdere. Og som en klassisk kvindelig birollefigur hjælper hun geniet Turing med at få forløst sit fulde potentiale.
’The Imitation Game’ skriver sig ind i samme genre som ’A Beautiful Mind’ og ’Amadeus’ – film om socialt akavede, men geniale mænd, der ændrer verdenshistorien. Den gør det efter nogenlunde samme skabelon som så mange andre film, men det ændrer ikke på, at det er en fundamentalt god historie. Benedict Cumberbatch er overbevisende som halvautistisk geni, filmens stærkeste kort. Turing er kejtet, upassende ærlig, men også god nok på bunden. På den måde hylder ’The Imitation Game’ det afvigende menneske i en tid, hvor børn, der ligesom Turing stemples som anderledes, ensrettes til normalitet og middelmådighed.
Filmens øvrige karakterer er desværre ret flade, og visuelt er den overøst med det Hollywood-filter, som glaserer det hele til generisk fuldkommenhed. ’The Imitation Game’ er fortalt uden slinger i valsen – en vellykket om end konventionel film.
Kort sagt
Benedict Cumberbatch brillerer som det matematiske geni Alan Turing, der under Anden Verdenskrig arbejdede på at bryde koden bag tyskernes krypteringsmaskine Enigma. Filmen hylder det afvigende menneske med det store potentiale uden dog selv at skille sig synderligt ud fra rækken af film om geniale mænd, der har ændret verdenshistorien.
- Januar