Eddie Redmayne skal spille hovedrollen i ’Harry Potter’-prequel

Eddie Redmayne skal spille hovedrollen i ’Harry Potter’-prequel

Det har været rygtet længe, men nu skulle det være sikkert og vist: Oscar-vinderen Eddie Redmayne er blevet udpeget til at spille hovedrollen i filmatiseringen af ’Fantastic Beasts And Where To Find Them’, en prequel til ’Harry Potter’, som J.K. Rowling skrev i 2001.

Bogen foregår 70 år inden, Harry Potter optages på Hogwarts og følger troldmanden Newt Scamander (Redmayne), forfatteren bag titlens lærebog om magiske væsener, der optræder hyppigt i ’Harry Potter’-serien.

Rowling har selv skrevet manuskriptet til ’Fantastic Beasts and Where To Find Them’, mens instruktøren af de sidste fire film i ‘Harry Potter’-serien, David Yates, igen står bag kameraet.

Filmen, der er første del af en trilogi, får verdenspremiere 18. november næste år.

Læs også: Eddie Redmayne er allerede ny Oscar-favorit med ‘The Danish Girl’

Læs også: Interview: Eddie Redmayne dansede sig til Oscar-præstation i kørestol

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af