For kort tid siden var Eddie Redmayne i England mest kendt for teaterroller og Burberry-kampagner. Og han måtte nærmest tigge instruktøren om lov til at spille Stephen Hawking i ’Teorien om alting’ om den skleroseramte fysiker og hans hustru Jane.
Søndag vandt den 33-årige skuespiller en Oscar for sin præstation i filmen. Vi mødte ham i London, da en Oscar-nominering stadig var en fjern drøm.
James Marsh har fortalt, at du på det nærmeste jagtede ham for at få ham til at give dig rollen. Hvorfor betød det så meget for dig at spille Stephen Hawking?
»Jeg var fuldstændig vild efter at få rollen netop på grund af, at James Marsh var instruktør. Jeg havde set hans dokumentarfilm ’Man on Wire’, og den tog fuldstændig pusten fra mig. På overfladen handlede det om en mand, der går på line mellem to tårne, og som vil gøre hvad som helst for at opfylde sin drøm. Men til sidst i filmen forstår man, at det i realiteten handler om venskab. Og det var det samme i forhold til ’Teorien om alting’.
Jeg havde indtryk af, at det var en biografisk film om Stephen Hawkings liv, men så viste det sig at være den her utroligt fine, indviklede og ret så komplekse kærlighedshistorie om to fantastiske mennesker. Så historien var virkelig pirrende for mig. Jeg kunne virkelig godt lide Anthony McCartens tilgang til manuskriptet, og at det var baseret på Janes historie«.
Hvordan føltes det, da du fik rollen?
»Man tror aldrig, at man faktisk får en rolle. Man forsøger af alle kræfter at overtale folk til at give én rollen og taler op og ned af stolper om, hvor fantastisk man vil være i rollen. Men når man så får rollen, åh Gud! Så kommer frygten.
På den her film var der rigtigt mange gode grunde til det. Der var mange udfordringer. Jeg spiller et menneske, der stadig lever, og som er et ikon. I processen med forberedelserne mødte jeg mange mennesker, der lider af atromofysisk lateral ALS, og det var vigtigt for mig at skildre dem med respekt. Samtidig ville jeg selvfølgelig vildt gerne lave en underholdende film!«
Hvordan fik du greb om at spille Hawking?
»Det vigtigste var at møde ham. Det er svært at sludre med ham, fordi han jo kommunikerer relativt besværet gennem sit tale-anlæg. Men hans personlighed var utroligt stærk som en stor kraft og med en stor humor. Jeg oplever ham som en slags rebel eller oprører. Han har et glimt i øjet af noget oprørsk, og det var især det, der slog mig.
Man kan læse sig til de aspekter ved filmen, der handler om kosmologi og fysik, men det er ikke reelt det, filmen handler om. Filmen handler om to mennesker. På et tidspunkt mødte jeg Stephen og Janes yngste søn Tim, og han fortalte, hvordan de kørte go-cart i deres fars rullestol og skrev bandeord på hans taleskærm«.
Hvad har du selv taget med dig fra filmen?
»Stephen Hawking fik i sin tid to år at leve i, da han blev diagnosticeret med ALS, og det har været min oplevelse, at for de mennesker, der lider af sygdommen, bliver tid et mere dyrebart, værdsat element i deres liv. Jeg har ikke mødt nogen med sygdommen, der har holdt sig i live i så mange år, som han har. Spørgsmålet er, hvad det skyldes?
I mine øjne er Stephens sande præstation, at han i den grad har formået at få det bedste ud af sit liv til trods for de udfordringer, det har budt ham. For sådan en semi-neurotisk fyr som mig, der bruger alt for meget tid på at gruble og spekulere over småting, har det været en inspiration at få med«.
Dit næste projekt er Tom Hoopers film ’The Danish Girl’, hvor du skal spille kunstneren Einer Wegener, der skifter køn og kalder sig Lili Elbe. Er du frygtløs som skuespiller eller hvad?
»Nej, absolut ikke, tværtimod frygtfyldt, vil jeg snarere sige! Jeg har bare den oplevelse, at frygt kan være brugbart. Men det er jo bare historier. ’The Danish Girl’ er en fortælling om to kunstnere i København, en historie om lidenskab og identitet«.
Har du fået Stephen Hawkings reaktion på ’Teorien om alting’?
»Han havde givet mig besked om, at han ville lade mig vide, hvad han syntes, om den var god … eller … det modsatte. Men heldigvis har jeg hørt fra James, at han er glad«.
Under optagelserne skiftede du fra at spille Stephen som ung og rask den ene dag til en ældre mand i kørestol den næste dag. Hvordan klarede du det?
»Faktisk tog jeg en masse dansetimer. Den fysiske udfoldelse fik mine tanker væk fra præstationsangsten og gjorde mig mere fri til at fokusere i situationerne«.
Skuespillere får tit ros for, hvis de er i stand til at glemme deres forfængelighed foran kameraet? Hvad betød det for dig som skuespiller at spille en mand, for hvem forfængelighed ikke er et parameter i den forstand?
»Det er et sjovt spørgsmål, for jeg har haft et billede af ham i min skurvogn under optagelserne, og han har en attitude på billedet som en anden James Dean, cool, selvsikker. Han har sin helt egen form for seksuelle kraft, synes jeg. Jeg har spillet mange roller, hvor jeg skulle tage mig attraktivt ud og høre folk hviske bag kameraet, om jeg nu gjorde det godt nok. Her var jeg mere fri«.
’Teorien om alting’ kan ses i biograferne.
Læs også: ‘Teorien om alting’-instruktør – »Eddie Redmayne var ofte opgivende«