’The Model’
Den danske model Maria Palm debuterer som skuespiller i Mads Matthiesens ’The Model’ om en purung piges mentale deroute i mødet med Paris’ benhårde modeverden og stjernefotografen (engelske Ed Skrein), der skyder trusserne af hende ved første arrogante kameraknips.
Formularisk? Jo, tak.
16-årige Emma vinker farvel til villavej, gymnasiekæreste (Marco Ilsø) og familie i Danmark for at prøve lykken som model i Byernes By. Hun lejer sig ind hos en godmodig ældre herre med vandrende øjne (uh oh … !) og deler værelse med den lunefulde kollega Zofia (Charlotte Tomaszewska), som snart introducerer danskeren for Paris’ hedonistiske glæder.
Da Emma på sin første fotoopgave iklædes lingeri over for hotshot-fotografen Shane White, fryser modelspiren imidlertid totalt og sendes derfra i tårer. Men forsagte Emma er mere ambitiøst kalkuleret end som så. Da hun senere støder ind i Shane i nattelivet, trækker hun ham uden et ord udfordrende ud på dansegulvet, og det move affører naturligvis sidenhen både natmad og morgenkaffe på silkelagnerne i fotografens blærede designerhybel.
Affæren tænder en hidtil uset ild i Emma, som blomstrer foran kameraet og for en stund bader sig i branchens leflende gudedyrkelse af den nye ’it-pige’. Men da modellens intense besættelse af Shane eskalerer i jalousi og bedrag, forvandles den søde duft af succes til stanken af Emmas psykiske fordærv.
Maria Palm er en gudbenådet model, men som skuespiller virker hun paradoksalt blottet for den intensitet, der får hendes billeder til at syde. Palms Emma er mumlende, mulende passiv på grænsen til det spejlblanke, og selvom karakteren da også skal forestille at kæmpe med mental ustabilitet og teenagerens første alvorlige dosis af voksenlivets ubarmhjertige weltschmerz, irriterer debutantens altafgørende hovedrollepræstation mere, end den overbeviser.
Skrein gør en hæderlig indsats som glat ål med et godt hjerte, men besidder i sidste ende ikke den karisma, der skal få os til at tro på parrets destruktive seksuelle kemi. Emma og Shanes ’forhold’ føles ganske enkelt ikke relevant af andre årsager, end at manuskriptet dikterer, at det er det.
Duoen skal dog ikke klandres for plottets absurditeter i filmens sidste halvdel, der i stigende grad imiterer en vampet sengekantsthriller af Brian De Palma, om end den udmærkede billedside faktisk i højere grad leder tankerne over på Stanley Kubricks ’Eyes Wide Shut’. ’The Model’ dyrker på lignende vis fortættede beskæringer af hudløs intimitet i skarp kontrast til storbyens køligt distancerede overklassedekadence, og kameraet udnytter vellykket og foruroligende appetitvækkende Emma som det seksualiserede, nøgne lærred, hendes omgivelser ser hende som.
På frustrerende vis udvikler Matthiesens film sig dog aldrig til det stramme psykologiske drama, der kunne have løftet præmissen op fra de lavt hængende banaliteters sump af forudsigelige modebranchefordomme. Og som man med en vis ret forventede fra instruktøren bag den rørende ’10 timer til Paradis’ fra 2012.
I stedet efterlader det ensidige portræt af den ’mørke modeverden’, hvori klamme Chanel-topmænd fodrer stoffer til mindreårige modeller for egen vamle vinding, en forspildt chance for at skabe et interessant og provokerende filmportræt af en af verdens mest lukrative industriers fortabte sjæle.
Kort sagt:
Filmmagere ynder at skildre modeverdenen som et virkelighedens grumme ’Alice i Eventyrland’, hvor naive modelpiger forføres af farligt spændende løfter om guld og grønne Gucci-kjoler af vamle ældre modemænd med skumle bagtanker. Desværre nuancerer den danske ’The Model’ ikke billedet nævneværdigt.