‘Captain America: Civil War’ får længe ventede høvl af Honest Trailers

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Selvom ‘Batman v Superman’ i langt højere grad fortjente at få høvl af Screen Junkies-gutterne, så har det været uundgåeligt, at også ‘Captain America: Civil War’ skulle under deres kærlige behandling. De er dog væsentlig mere positivt stemt over for ‘Captain America: Civil War’, men det er der nok ingen, som vil være utilfredse over.

Honest Trailer rammer som altid plet, især når de gennemgår, hvad der egentlig er på spil i ‘Captain America: Civil War’: »Ingenting«. Alle superheltene, som indgår i fejden – der er hele filmens fundament – er lige så gode venner, som de startede med, når filmen er færdig.

»Du troede, at der ville være noget på spil? Come on. Det er Marvel, vi taler om«, siger fortællestemmen rammende.

Rosen er heldigvis lige så underholdende, når fortælleren kalder Spider-Man »den bedste udgave af Spider-Man. Komplet med en præ-dræbt Onkel Ben«.

Traileren slutter med en interessant side-om-side-sammenligning med ‘Batman v Superman’, hvor fortælleren nøgternt afdækker de overraskende mange elementer, som de to film har til fælles:

»En skurk uden superkræfter snyder et amerikansk symbol til at kæmpe mod en milliardær-playboy ved at bruge en usammenhængende plan, der inkluderer at springe en bygning fyldt med embedsmænd i luften og at bruge heltenes mødre til at manipulere med dem«.

Læs også: ‘Batman v Superman’ udslettes i forrygende Honest Trailer

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af