’Den alvorsfulde leg’: Pernilla August og Lone Scherfig står bag opslugende romance
Kulturanmelderen Arvid Stjärnblom (Sverrir Gudnason) og fritidsmaleren Lydia Stille (Karin Franz Körlof) oplever en stormende forelskelse, der starter, da deres fingre mødes over et klaver og bliver forløst i et forsigtigt kys bag lukkede døre. Men det bliver ikke til mere. De befinder sig i Sverige på tærsklen til det 20. århundrede, og ingen af dem har penge, status eller mod nok til at indgå et ægteskab. De slipper hinanden fri.
Flere år efter mødes de i teateret, hvor operaen ’Carmen’ spiller på de skrå brædder. Den nu gifte Arvid finder pludselig sig selv bag Lydia og hendes husbond. Skønsangen fra scenen sygner hen, mens Arvid betragter Lydias dråbeformede perleørering. Begge brænder inde med spørgsmålet, der har plaget dem, siden de afskrev hinanden: »Er du lykkelig?«.
Manuskriptforfatter Lone Scherfig og instruktør Pernilla August tester tidløsheden i Lydia og Arvids kärlek i deres filmatisering af Hjalmar Söderbergs roman fra 1912. Sammen har de lagt bogens historiske interesse for unionsopløsningen og kongens død til side for en mere universel fortælling om livet i og uden for følelsernes vold, når Arvid og Lydia indleder en årelang affære.
For selvom øjeblikket er passeret, holder de fast i hinanden trods ægteskab og nye bejlere. De har svært ved at acceptere den skæbnefortælling, der ved kimen til det moderne samfund stadig råder. Man vælger ikke selv, som Arvids chef siger det. Livets tilfældigheder hiver blot én med.
Filmens simple dialog og de få floromvundne gloser i Scherfigs manus gør sammen med Pernilla Augusts detaljerige og drømmende lette instruktion ’Den alvorsfulde leg’ til en meget umiddelbar, lille romantisk perle. Man mærker tørsten efter de elskendes romance, koste hvad det vil, og Körlof og Gudnason er sublimt castet. Deres kemi bærer dem gennem alle Arvid og Lydias apatiske forseelser.
Det er dog svært for August at cementere historiens relevans over 100 år efter dens fødsel. Hun kunne have hengivet sig fuldstændigt til de historiske begivenheder og skruet op for den uudtalte undertrykkelse af kvinder eller rykket fortællingen et mere moderne sted hen, men har desværre valgt den gyldne middelvej.
’Den alvorsfulde leg’ står derfor tilbage som en skøn og opslugende oplevelse – så længe det varer.
Kort sagt:
Selvom det kan være svært at forstå, hvorfor Lydia og Arvids kærlighedskvaler fra ’Den alvorsfulde leg’ har haft brug for en filmatisering i 2016, er den i Pernilla Augusts hænder et ganske besnærende møde.