Hannah er verdens værste jobansøger i første trailer til ‘Girls’ sæson 6

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Efter at have fulgt pigerne (og drengene) i ’Girls’ gennem fem sæsoner er det med sørgmodighed, at vi nu skal sige farvel. Samtidig er vi spændte på at se, hvordan Lena Dunham sætter det sidste punktum, og efter en række små promovideoer og en teaser får vi nu endelig en reel forsmag med den første egentlige trailer til ’Girls’ sæson 6.

Lena Dunhams neurotiske Hannah sidder til jobsamtale med munden fuld af mad (som den eneste, der spiser) og sælger sig selv ved at opremse alt det, hun hader/er allergisk overfor. Med hendes egne ord: »I don’t give a shit about anything, yet I simultaneously have an opinion about everything«.

Ud fra traileren står det klart, at Hannah endelig har fået et skribentjob, Marnie (Allison Williams) er stadig i gang med sit dobbeltforhold, Shosh (Zosia Mamet) er stadig i sin jeg-skal-blive-voksen-krise, mens alle er vrede på Jessa (Jemima Kirke) for at date Adam (Adam Driver).

På trods af at der er gået fem år, siden vi lærte pigerne at kende, ser de ud til at være lige så forvirrede, tvivlende og selvkritiske som altid. Mon de ender med at anderkende, at de er vokset fra hinanden, eller bliver de til sidst bedste veninder igen?

Vi får svaret, når ’Girls’ sæson 6 får premiere 13. februar på HBO Nordic.

Læs ogsåNy teaser til sjette og sidste sæson ‘Girls’ viser en reflekteret Hannah

 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af