’The Founder’: Man holder med Michael Keatons usympatiske McDonald’s-grundlægger
Ray Kroc, en omrejsende sælger af miksere til milkshakes, får lidt af en åbenbaring, da han i 1954 besøger en fastfood-restaurant ved navn McDonald’s i San Bernardino i Californien.
Aldrig før har han oplevet så høj grad af effektivitet. En burger med fritter serveres på 30 sekunder, og den lange kø foran den lille burgerbiks vidner om, at der her er penge at tjene. Så hvorfor ikke rulle fastfood-konceptet ud i hele USA – til alle de sultne amerikanere? Den ide får Kroc (Michael Keaton) de to brødre Dick og Mac McDonald, der har opfundet og lagt navn til McDonald’s, med på.
Ray Croc skriver under på en kontrakt, som gør det muligt for ham at åbne McDonald’s-franchises fra kyst til kysts, men det sker ikke uden sværdslag. De to brødre er, synes Croc, for forsigtige og for ubehjælpsomme. Utallige gange smækker Croc røret på i sine telefonsamtaler med McDonald-brødrene, og undervejs beslutter den skruppelløse sælger selv at tage over og opbygge burger-imperiet.
Med hjælp fra advokaten Harry Sonneborn finder han ud af, at hvis han skal slippe for at skulle tage sig af brødrenes meninger, så må han opkøbe og eje den jord, alle McDonald’s-restauranterne skal bygges på. Således scorer han den helt store gevinst og ender med at berette vidt og bredt, at det faktisk er ham selv, der har opfundet McDonald’s.
Michael Keaton er enormt god som Ray Croc, der på smart, men uanstændig vis manøvrerer McDonald-brødrene ud af gamet. Croc er ligeglad med alt og alle og ville formentlig have solgt sin egen mor i jagten på succes. Som han på et tidspunkt udtrykker det: »Hvis min værste konkurrent var ved at drukne og bad om hjælp, så ville jeg sætte en haveslange fyldt med vand ind i munden på ham«.
Hovedmantraet i John Lee Hancocks biopic om Ray Croc er, at »forretning er lige som krig«, og tankerne ledes uvægerligt hen på Donald Trump og den ikoniske amerikanske drøm.
Undervejs holder man utroligt nok med Ray Croc, selv om han bestemt ikke er særligt likeable. Det skyldes primært Michael Keatons stærke spil som den kyniske forretningsmand. Altid med et smørret smil i fjæset og en whiskysjus i hånden.
Resten af karaktertegningen er dog ret endimensionel. Crocs kedelige kone Ethel (Laura Dern), de to rare, men forskræmte McDonald-brødre (Nick Offerman og John Carroll Lynch), og Crocs trinde sekretær June Martino (Kate Kneeland).
Til slut i ’The Founder’ bliver det hele en smule for pænt. Det smager lidt for meget af fastfood og pastelfarver, og lidt mere ægte, dyster ondskab ville have klædt filmen og den harske samfundskritik, som ligger dybt mellem linjerne i manuskriptet.
En dygtigere instruktør end John Lee Hancock (’The Blind Side’, ’Saving Mr. Banks’) ville formentlig også kunne have fået mere ud af materialet og have serveret den spiddende satire over ærkeamerikansk kapitalisme på mere slagkraftig vis.
Kort sagt:
’The Founder’ er baseret på en sand historie og fremmaner et til tider medrivende syn på en forretningsverden, hvor den stærke æder den mindre stærke. Især Michael Keatons personificering af Ray Croc fortjener ros.