Disse film skal du streame i januar – fra vanvittig Adam Sandler-præstation til sort zombiekomedie

Nogle af sensommerens bedste biograffilm lander på streamingtjenesterne i januar, ligesom du også kan se frem til danmarkspremieren på flere ventede titler, herunder Safdie-brødrenes ’Uncut Gems’ og Jim Jarmuschs ’The Dead Don’t Die’.
Disse film skal du streame i januar – fra vanvittig Adam Sandler-præstation til sort zombiekomedie
Adam Driver i 'The Dead Don't Die'.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Uncut Gems’

Safdie-brødrene, der stod bag ‘Good Time’ med en fremragende Robert Pattinson i spidsen, er tilbage med den benhårde ’Uncut Gems’. Her spiller Adam Sandler – i hvad der er blevet kaldt hans mest vanvittige præstation nogensinde – juveléren Howard Ratner, som ud over at sælge smykker ikke er bleg for at tage chancer i livet. Et særlig risikabelt sats går dog i vasken, og det sender ham ud på et skråplan. Med ’Uncut Gems’ bekræfter Sandler yderligere, at han med det rette manuskript og instruktør formår at kombinere sine komiske talenter med mere dramatiske roller. Filmen hørte til blandt de mest roste i USA i 2019, og nu kommer den så direkte på Netflix i Danmark.

Kan ses på Netflix fra 31. januar.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Crawl’

Januars bedste bud på en gyserfilm til hjemmebiografen kommer i form af ’Crawl’. Her bliver elitesvømmeren Haley (Kaya Scodelario) og hendes far (Barry Pepper) under et voldsomt uvejr fanget i en krybekælder, der hurtigt fyldes med vand og sultne alligatorer. Den lille, men effektive film har formået at imponere både anmeldere og publikum. Her på Soundvenue smed vi fire stjerner efter den, ligesom Quentin Tarantino simpelthen udnævnte den til en af 2019’s bedste film. ’Crawl’ er instrueret af Alexandre Aja, der blandt andet har stået bag ultrablodige genindspilninger af 1970’er-gyserne ’The Hills Have Eyes’ og ’Piranha’.

Kan ses på Blockbuster fra 6. januar.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Diego Maradona’

Asif Kapadias dokumentarfilm om Diego Maradona giver os en klassisk rise-and-fall-fortælling om den argentinske fodboldgud. I filmen kommer vi, gennem interviews med medspillere og sportsjournalister samt unikke videobidder, der aldrig før er blevet vist, helt tæt på fodboldlegendens turbulente historie. Instruktøren Kapadia er også manden bag portrætter af racerkøreren Ayrton Senna (’Senna’) og den afdøde sanger Amy Winehouse (Oscar-vinderen ’Amy’). Du kan læse vores 5-stjernede anmeldelse af filmen her.

Kan ses på Blockbuster fra 13. januar.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Jay and Silent Bob Reboot’

I 1994 lavede Kevin Smith en lille film i sort-hvid optaget i den døgnkiosk, hvor han arbejde, og hvor skuespillere primært bestod af venner og bekendte. Filmen var selvfølgelig ’Clerks’ og blev et stort kulthit. Sidenhen har debutfilmen udviklet sig til et kæmpe univers, der blandt andet tæller film som ’Mallrats’ og ’Chasing Amy’. Især Jay og Silent Bob-karaktererne (spillet af Jason Mewes og Smith selv) har opnået kultstatus. I ’Jay and Silent Bob Reboot’ følger vi de to hashhoveder i deres rejse tværs over USA med det formål at stoppe indspilningerne af en genindspilning af en film om deres tegneseriealteregoer Bluntman og Chronic. Forvirret? Så er du tydeligvis ikke Kevin Smith-fan. Men er du det, så er der med garanti meget at komme efter.

Kan ses på Blockbuster fra 23. januar. 

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘The Dead Don’t Die’

Den ikoniske newyorker-instruktør Jim Jarmusch er evigt uforudsigelig. I sin seneste dekonstruktion af zombiegenren liner han et imponerende hold af stjerner op, der tæller både Adam Driver, Bill Murray, Selena Gomez og Tilda Swinton. I den lille by Centerville er der således lagt op til en finurlig omgang levende døde fra manden bag ’Only Lovers Left Alive’, ’Down By Law’ og ’Paterson’. Filmen fik verdenspremiere på Cannes-festivalen, men aldrig dansk premiere. Nu kommer den så endelig til landet.

Kan ses på Blockbuster 16. januar.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Three Billboards Outside Ebbing Missouri’

Frances McDormand løb med en Oscar for sin rolle som den bullshit-intolerante Mildred Hayes, der viser sin uvilje over for byens politi med meterhøje blokbogstaver i vrede over deres manglende resultater i efterforskningen af sin datters forsvinden. Lige så Oscar-vindende Sam Rockwell spiller slem betjent, der hellere vil foretage racistiske anholdelser. Lucas Hedges, Peter Dinklage og Woody Harrelson pryder desuden castet, og manden bag er den irske instruktør Martin McDonaugh, der står bag andre sorthumoristiske action- og krimifilm som ’In Bruges’ og ’Seven Psycopaths’.

Kan ses på Viaplay fra 24. januar. 

 

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Late Night’

»Mindy Kaling dissekerer comedy-verdenens bro-kultur i intelligent komedie«, lød rosen fra vores anmelder ved biografpremieren på ‘Late Night’. Kaling udgør i selskab med Emma Thompson en dynamisk duo som de eneste kvinder på et amerikansk aftentalkshow. Den fyringstruede vært Katherine (Thompson) tyer til den mangfoldighedshyrede tekstforfatter Molly (Kaling) for at genskabe sit image, hvilket bliver en morsom og skarptunget omgang.

Kan ses på Blockbuster 27. januar.

 

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Where’d You Go Bernadette’

Richard Linklater står bag denne bestsellerfilmatiseringen med Cate Blanchett i hovedrollen som den misantropiske arkitekt Bernadette, der forlader sin familie inden en planlagt ferie til Antarktis. Derfor må hendes 15-årige datter Bee ud for at finde hende. Filmen led en hård skæbne ved de amerikanske billetluger, men nu har du selv mulighed for at fælde dom over komediedramaet, der udover Blanchett har Kristen Wiig, Billy Crudup og Laurence Fishburne på rollelisten, og som aldrig fik dansk biografpremiere.

Kan ses på Blockbuster 27. januar.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Dronningen’

Med ’Dronningen’ demonstrerer instruktør May el-Toukhy og manuskriptforfatter Louise Kähne, hvordan man sublimt kombinerer et bredt appellerende drama med en progressiv og konsekvent tematik. I filmen spiller en både stålfast og sårbar Trine Dyrholm advokaten Anne, som forfører sig til et semi-incestiøst forhold til sin 17-årige stedsøn (spillet af stjerneskuddet Gustav Lindh), og langsomt, men sikkert begynder hendes perfekte liv at krakelere. Vores anmelder kvitterede med fem store stjerner, ligesom vi for nyligt kårede den til den bedste danske film i 2019 og sågar en af årtiets vigtigste. Der er altså ingen undskyldninger for ikke at smække ’Dronningen’ på i hjemmebiografen!

Kan ses på Viaplay fra 23. januar.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af