‘What Did Jack Do?’: David Lynch efteraber sig selv i munter surprise-film på Netflix
Hvad er mest udknaldet: David Lynch, der tilbereder quinoa, eller Lynch, der afhører en talende abe i jakkesæt for et mord?
Efter at have set sidstnævnte scenarie, der under titlen ’What Did Jack Do?’ i går dukkede op på Netflix ved et fingerknips, indsneg der sig en frygt hos mig. En frygt for, at kunstneren og instruktøren bag så ikoniske værker som ’Blue Velvet’, ’Mulholland Drive’ og ’Twin Peaks’ af nye generationer vil blive ironisk behandlet som en meme-generator af mærkværdigheder – lidt som den modne Jørgen Leth, som for mange unge er lig med magnum, møre cykelben og ungpigemadder.
For ved første gennemsyn af den 17 minutter lange dialogscene, der udgør ’What Did Jack Do?’, sidder man unægteligt med følelsen af selvparodi i surreel sort snak over sort kaffe.
Afhøringsscenen finder sted på en togstation. I grynet sort-hvid med utallige ridser på filmen, slagskygger og et knitrende lydspor simulerer filmen at være et fund fra en anden tid, som en forfilm til Tod Brownings ’Freaks’ fra 1932.
Og freaky er det med den anklagede kapucinerabe Jack (krediteret ’Jack Cruz’, men formodentlig Lynchs digitalt indsatte mund i nedsat tempo), som af Lynchs politikarakter bliver spurgt ind til fugle og forholdet til hønen Toototabon og selv bringer en person med gonorré og en arm på 34 kilo ind i samtalen.
Kryptisk tågesnak? Tja måske, men prøv at se den én gang til.
Den indledende anklage »du er blevet set med fugle« får en ny, konkret betydning. Hele samtalen tager form som en finurlig, eksperimenterende sprogleg mellem seerens afkodning og accept af en gråzone mellem det bogstaveligt talte og dyriske døde metaforer.
Når aben Jack siger »There’s an elephant in the room«, og politimanden i hard-boiled toneleje svarer tilbage med et »I want you to start talk turkey«, er vi i ordsprogenes rige.
Men når Jack nævner orangutangen Sally, taler om at være sammen med høns, eller at den engang skar »i en alligator, der gik efter en kaninven«, er det for så vidt noget, der er foregået inden for fortællingens univers.
Sørme om ikke også Jack bryder ud i en ballade om »gløden af ægte kærlighedsflamme« i pludselige overblændinger og projektørlys. Tankerne ledes straks hen på tidligere transcenderende slagere i Lynchs oeuvre som ’In Heaven’ fra ’Eraserhead’ og ’Llorando’ fra ’ Mulhollando Drive’ uden at være helt så hjemsøgende og catchy.
Nummeret er en sød, morsom og hyggelig lille bagatel ligesom den generelle tone i ’What Did Jack Do?’.
Kortfilmen, der blev vist første gang i 2018 på Lynchs egen Festival of Disruption i New York, rammer aldrig de stærke stemninger af tvivl, fremmedgørelse og uro som i Lynchs bedste kortlængde værker. Den rummer dog kvaliteter, der fortjener mere fordybelse en ’talende abe’-gifs og opgivende skuldertræk over for den efterhånden 74-årige Lynch.
Kort sagt:
David Lynch og abe både er og er ikke så mærkeligt og uforståeligt, som det lyder.