Orlando Bloom har de seneste år taget fine skridt for at træde ud af blockbuster-prettyboy-rollen med småroller i indieproduktioner som ‘Easy’ og ‘Digging for Fire’, og i den kommende ‘Retaliation’ træder han længere ind i mørket.
Her spiller han nedrivningsarbejderen Malky, der optændes af hævn, der han ved et tilfælde ser manden, som var ansvarlig for en traumatisk hændelse i Malkys barndom.
Den nye trailer viser Bloom med tatoveringer på kroppen og vrede i øjnene, og meget kan tyde på, at vi ser den 43-årig brite fra en ny og interessant side. Historien er i øvrigt baseret på virkelige hændelser.
Om ‘Retaliation’ så kan løfte sig over det generiske, må tiden vise. Den er ude on demand 24. juli i USA, og forhåbentligt rammer den de danske streamingtjenester kort efter.