’The Wretched’: Overraskende gyserhit er perfekt til sommernætterne
I takt med at biograferne så småt åbner rundt omkring i verden, og mere eller mindre hele filmkalenderen er blank, dukker der alternative titler op i toppen, når ugens indtjening skal gøres op.
Film, som ellers kun skulle være udgivet digitalt, ryger nu en tur på det store lærred i drive-ins, og det er på den måde, at horrorfilmen ’The Wretched’ endte med at være nummer et på den amerikanske box office seks uger i træk.
Herhjemme er den til gengæld strøget direkte på streaming, og er den så noget værd?
Det korte svar er ja. Instruktør- og manuskriptforfatterbrødrene Brett og Drew T. Pierce har ikke tidligere gjort sig bemærket, men har her kreeret en film, der oser af nice ubehagelig atmosfære.
Teenageren Ben skal på ferie hos sin far Liam, som er ved at blive skilt fra knægtens mor. Stedet er en klassisk uidentificeret amerikansk by ved Lake Michigan omkranset af store dystre skove, så selv brødrene Grimm ville være klar til at bytte deres Schwarzwald-skov med denne.
Der sker da også skumle ting mellem træerne. Naboen Abbie er med sin lille søn i skoven, og drengen opdager tilfældigvis et mystisk symbol ridset ind i et træ. En stemme, der lyder som en forvrænget version af morens, kalder på ham fra et hul ned til rødderne, og senere da de er kommet hjem, og Abbie har opgivet at flå en hjort, de ramte med deres bil, kommer døden direkte til deres dør.
Ud af dyrets mave graver der sig et deformt monster ud, der har en glubsk appetit. Og hofretten er små uskyldige børn.
I betragtning af at ’The Wretched’ er lavet for noget nær ingen penge, byder den på overraskende gode praktiske effekter. Det havde været fristende at forfalde til CGI for at skabe store skræmmende monstre, men der er stort set ingen synlige computereffekter at spore.
Og sammenholdt med et godt kameraarbejde fra fotograf Conor Murphy sender de uhyggelige øjeblikke kuldegys ned ad ryggen. Det handler selvfølgelig også om, at Pierce-brødrene er bevidst om deres budgets begrænsninger og har undgået at male sig selv op i et hjørne med historien. Da monsteret besætter mennesker, er det yderst sjældent, vi ser det i dets fulde naturlige form, og derved bliver det op til skuespillerene at formidle det krybende gys.
Zarah Mahler, der spiller Abie, har den største glæde af den tjans – og rammer den meget fint. Hun har et glasagtigt smil, der oser af falskhed, og hun kigger på folk som et rovdyr på sit bytte.
Historien med Ben, som har det svært omkring forældrenes kommende skilsmisse og at skulle passe ind et spritnyt sted uden venner fungerer også udmærket uden at være decideret originalt.
Det er velfortjent, at ’The Wretched’ har fået ekstra opmærksomhed i en turbulent tid.
Kort sagt:
En af ’vinderne’ på i kølvandet på covid-19 er en ferm lille gyser med gode praktiske effekter, habilt manuskript og solidt skuespil. Den perfekte film til at køle ned efter en lang solskinsdag