Ungt stortalent og Anders Matthesen på rollelisten i HBO’s første danske serie ‘Kamikaze’

Ungt stortalent og Anders Matthesen på rollelisten i HBO’s første danske serie ‘Kamikaze’
Marie Reuther i 'Kamikaze'. (Foto: Åsmund Sollihøgda/HBO)
STREAMING TOGETHER

HBO har løftet sløret for skuespillerholdet på deres første danske produktion ‘Kamikaze’, som netop har færdiggjort optagelserne.

Det unge skuespillertalent Marie Reuther får sin første hovedrolle som den fandenivoldske, 18-årige hovedkarakter Julie, der skal prøve at genfinde meningen med livet alene i et kæmpe palæ med to dyre biler i garagen, efter begge hendes forældre og hendes bror dør i en flyulykke i Rwanda.

Hun får selskab af den populære svenske skuespiller Johan Rheborg samt et væld af kendte danske skuespillere som Anders Matthesen, Charlotte Munck, Mads Reuther og Carla Philip Røder.

Serien er baseret på Erlend Loes roman ‘Muleum’ og konceptualiseret af Annette K. Olesen. Med sig har hun den garvede instruktør Kaspar Munk (‘Herrens veje’ og ‘Bedrag’), som instruerer alle seriens otte afsnit.

‘Kamikaze’ forventes at få premiere på HBO Nordic i løbet af 2021.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af