Barack Obama har upåklagelig kulturel smag, og derfor er det altid en fornøjelse at se hans lister over årets bedste inden for film, musik og bøger.
Og med skandinaviske øjne er der en ekstra god grund til at spidse ører i år, da Obamas favoritfilm fra 2021 inkluderer den halvdanske nordmand Joachim Triers ‘Verdens værste menneske’.
Filmen er en sprudlende, sjov fortælling om en ung kvinde, der roder rundt i både livet, kærligheden og karrieren og fik også stor ros, da den fik verdenspremiere på Cannes-festivalen tidligere på året.
Også resten af Obamas filmliste er værd at blive inspireret af: Fra bosniske ‘Quo Vadis, Aida’ til japanske ‘Drive My Car’, fra Spielbergs ‘West Side Story’ til de raceoptagede ‘Passing’, ‘Judas and the Black Messiah’ og ‘Summer of Soul’, som også figurerede på vores liste over årets bedste film her på Soundvenue.
‘Verdens værste menneske’ får dansk premiere 16. juni næste år.