»On Wednesdays, we still wear pink«, lyder det i en ny reklamefilm fra supermarkedsgiganten Walmart, der har genforenet ‘Mean Girls’-trioen Lindsay Lohan, Amanda Seyfried og Lacey Chabert. Det skriver Deadline.
I den to minutter lange video spiller de deres ‘Mean Girls’-karakterer som voksne forældre, der nu selv har piger i highschool-alderen. Meget er alligevel, som det plejer (selvom Rachel McAdams’ karakter Regina George ikke er at finde).
Gretchen forsøger eksempelvis stadig at få fetch til at blive en ting, denne gang bare over for sin TikTok-dansende teenagedatter.
Derudover taler de medvirkende, der også inkluderer Daniel Franzese og Rajiv Surendra som Damian og Kevin, sjovt nok rigtig meget om Walmarts Black Friday-tilbud.
Se reklamen herunder.