Den australske Hollywood-stjerne Jacob Elordi har eftersigende været involveret i en voldssag i Sydney, der har krævet politiets indblanding.
Det skriver The Sunday Telegraph (via Business Insider).
Ifølge mediet opstod der et skænderi mellem den ‘Saltburn’-aktuelle skuespiller og Joshua Fox, der er en australsk radiovært. Det skete foran The Clovelly Hotel, hvor Elordi opholdt sig og blev stillet nogle spørgsmål af Fox, der menes at have gjort ham vred.
Ifølge politiet i New South Wales foretager politiet i det lokale området »en efterforskning efter en mand tilsyneladende blev overfaldet udenfor et hotel i Sydneys østlige forstæder«. Det melder de til blandt andre Business Insider.
»Politiet fik at vide omkring kl. 15.30 søndag den 3. februar, at en 32-årig mand eftersigende var blevet overfaldet af en 26-årig mand. Manden fik ingen skader«, lød det videre i politiets udtalelse.
Radioværten Joshua Fox er kendt som lidt af en provokerende skikkelse i Austraileren, hvor han blandt andet har tiltrukket sig opmærksomhed for at crashe bryllupsceremonierne til landets version af ‘Gift ved første blik’ i virale TikTok-videoer.
Elordi er i Sydney i forbindelse med prisuddelingen Australian Academy of Cinema and Television Arts Awards, hvor han er nomineret for sin rolle i ‘Saltburn’.