I 2013 besluttede Ryan Gosling sig for, at han ville tage en pause fra skuespillet.
»Jeg har tabt perspektivet på, hvad jeg laver. Og jeg tror, det er godt for mig at tage en pause og genoverveje, hvorfor jeg gør det, og hvordan jeg gør det (…). Jeg har brug for en pause fra mig selv, lige så meget som jeg forestiller mig, at publikum har«, sagde han.
Udtalelsen kom i kølvandet på den perlerække af indie-hits, som gjorde Gosling til start-10’ernes hotteste unge stjerne. ’Half Nelson’ og ’Lars and the Real Girl’ (med ’The Notebook’ varmt i erindringen) byggede solidt op mod de karrieredefinerende roller i ’Blue Valentine’, ’Drive’ og ’The Place Beyond the Pines’, hvor skuespilleren perfektionerede den bedrøvede enspænder, som han nærmest blev synonym med, kulminerende med ’Blade Runner 2049’.
Denis Villeneuves sequel udkom i 2017, og kigger man på Goslings cv, øjner man da også først hans tilbagetrækning et halvt årti senere end hans oprindelige hensigtserklæring. Ud over ’Blade Runner’-opfølgeren medvirkede han i mellemtiden i succeser som ’The Big Short’, han blev Oscar-nomineret for ’La La Land’, og han floppede med buddy-komedien ’The Nice Guys’.
Men efter rollen som utroligt bedrøvet enspænder i ’First Man’ om astronauten Neil Armstrong, som udkom i 2018, lykkedes det faktisk Gosling at trække stikket.
Han var blevet far til to piger med hustruen Eva Mendes i 2014 og 2016, og i fire år var han væk fra skærmen, indtil han gjorde comeback med actionfilmen ’The Gray Man’ på Netflix i 2022.
»Mine prioriterer ændrede sig, og jeg ville være sammen med mine børn. Det går super stærkt (…). Jeg ved ikke, hvor meget tid jeg får, og jeg vil ikke bruge den det forkerte sted. Jeg ved, jeg ikke bruger den det forkerte sted, hvis jeg er sammen med min familie«, har han sagt til Variety.
17 replikker på halvanden time
Nu er Ryan Gosling i allerhøjeste grad tilbage i centrum. På ryggen af den koloenorme ’Barbie’-succes blev han genstand for hele verdens beundring som aldrig før, og nu fortsætter han med at punktere alvoren i actionkomedien ’The Fall Guy’, hvor han spiller en kærlighedssyg stuntmand.
At Gosling nu forbindes med kærlig-ironisk kenergy og Taylor Swift-duetter med ’Fall Guy’-medstjerne Emily Blunt, føles naturligt. Men i virkeligheden siger det meget om både Goslings talent og fornemmelse for karrierestyring, at han er nået dertil.
Der spirede nemlig en begyndende Gosling-træthed i kulturen, allerede da hans og Nicolas Winding Refns ’Drive’-opfølger ’Only God Forgives’ fik premiere på Cannes-festivalen i 2013. Gosling havde lært muay thai til rollen som expat-kriminel i Thailand, men fik stort set ikke brug for kampsportsevnerne. I stedet gik han det meste af filmen rundt som en følelsesløs zombie med blot 17 replikker på halvanden time.
Set i bakspejlet var det rollen, der bragte Gosling faretruende tæt på selvparodi. Den følsomme melankoli fra ’Drive’ og ’The Place Beyond the Pines’ var ved at slå over i en forudsigelig udtryksløshed, som altså også kendetegnede ’Blade Runner 2049’ (hvor det ikke gjorde noget) og ’First Man’ (hvor det gjorde noget).
Gosling har selv antydet problemet i et GQ-interview fra sidste forår, kort før ’Barbie’-premieren, hvor snakken faldt på, hvordan det at spille cool kan tippe over i, at man slet ikke spiller skuespil.
»Sådan, du troede, du vandt ved ikke at prøve. Eller i det mindste vise, at du ikke prøvede. Men så giver det bagslag lidt senere, når du begynder rent faktisk ikke at prøve for at vinde«.
En overtænker
Citatet afslører, hvor aktivt og selvrefleksivt Gosling forholder sig til sin karriere.
Emily Blunt har til Variety beskrevet kollegaen som »en overtænker«, der siger noget, »og så 40 minutter senere kommer han op til mig og er sådan, ’Du ved, da jeg sagde det? Jeg vil bare lige gøre klart, at det jeg mente var bla bla’. Og jeg er sådan ’Hvorfor tænker du stadig på dét?’«
Med andre ord er det ingenlunde tilfældigt, at Ryan Gosling har skiftet sin Mutte Æra ud med sin Muntre Æra, som da Picasso udskiftede blå med rosa.
Godt nok havde han også tidligere opsøgt de mere humoristiske roller, som i ’Crazy, Stupid, Love’ over for Emma Stone og ’The Nice Guys’, men de blev typisk affejet som hans mindst succesrige rollevalg.
Men ’Barbie’ – og de dertilhørende optrædener ikke mindst ved Oscar-showet – understregede, hvor sjov og charmerende Gosling vitterligt er. Og drejningen mod det lette og sjove føltes ikke som et påtaget karrieremove, fordi det måske i virkeligheden ligger tættere på, hvem Gosling grundlæggende er som performer.
Blegnede over for Timberlake og Britney
Gosling voksede op i en lille flække i Canada uden arthouse-biografer på en diæt af blockbustere langt fra de smalle kunstneriske film, der for alvor skabte hans navn.
»Det var alle sammen større film, og de fleste af dem var actionfilm eller komedier. Det er derfor, jeg elskede film. Det er de film, der fik mig til at ville gøre det her. Selvfølgelig lærte jeg mere om film siden, og jeg er meget heldig at have fået lov til at lave de film, jeg har lavet. Men det er cool at være i en fase af mit liv, hvor jeg får lov til at lave den slags ting, der inspirerede mig til at lave film i første omgang«, har han sagt til GQ.
Der går en lige linje fra det citat til ’The Gray Man’ og ’The Fall Guy’, ligesom der går en lige linje til Ryan Goslings første arbejde som skuespiller som 12-årig til det sted, han er nu.
Det var i Disneys Mickey Mouse Club i en æra, der også skabte Justin Timberlake, Britney Spears og Christina Aguilera.
»Alle var på sådan et vidunderbarn-niveau. Jeg var bestemt ikke et vidunderbarn. Jeg ved ikke, hvorfor jeg var der. Og jeg tror, det var konsensus. Det er derfor, jeg ikke rigtigt arbejdede – det var sådan, de klædte mig ud som en hamster eller satte mig i baggrunden af en andens sang. Men det var en fantastisk oplevelse på en måde, fordi det hjalp mig til at finde ud af, hvad jeg ikke ville være god til«, har han sagt til GQ.
Men med Ken-dukken genfandt Gosling den lille dreng, der elskede at klæde sig ud og optræde til bryllupper. Det var rollen, der for alvor satte ham fri fra hele ’Ryan Gosling Won’t Eat His Cereal’-memet, der netop omkring 2013 forstærkede stereotypen om Gosling som den urmelankolske unge mand.
’The Fall Guy’-instruktør David Leitch siger i GQ-artiklen, at Gosling opsøger grinet ni ud af 10 gange. Han er en mand, der elsker reality-tv, især ’The Bachelorette’, og som knækkede sammen af grin til Kate McKinnons alien-anekdoter i ‘Saturday Night Live’ allerede for otte år siden. Og som slutter GQ-interviewet ved at bestille hele menukortets desserter til journalisten, mens denne er på toilet – og han selv har forladt stedet i mellemtiden.
Gosling-fatigue 2.0?
Den i dag 43-årige skuespiller voksede op i et mormonsk community og var ensom som barn, hvilket meget vel kan have dannet grundlaget for den troværdige sørgmodighed, han slog igennem på.
Men med ’Barbie’ og hele cirkusset omkring filmen løsrev han sig fra (selv)højtideligheden, der kun ville være blevet forstærket, hvis han fortsatte ufortrødent i ’Drive’-sporet. Margot Robbie og Greta Gerwig insisterede på, at han skulle spille rollen som Ken, selvom han egentlig sagde nej i første omgang, blandt andet på grund af kalenderkonflikter. De havde brug for at finde en stjerne, der kunne tåle at spille andenviolin i en film af og om kvinder.
»Jeg kender ikke mange store mandlige filmstjerner, der ville lave en film med en kvindelig instruktør, hvor deres karakter ikke er filmens titel«, har Margot Robbie sagt til Variety. Hun har joket, at Gosling efter ’First Man’ og ’The Gray Man’ måske også var klar til en ’Barbie’. Ryan Gosling har selv sagt, at det egentlig passer ham bedst at spille biroller frem for hovedrollen, der skal bære filmen på skuldrene.
»Hva’ så – er du ramt af Ryan Gosling-fatigue endnu«, spurgte en god filmanmelderkollega ved kaffen før pressevisningen af ’The Fall Guy’ forleden. Og jeg blev lidt overrasket, fordi jeg forbandt Gosling-træthed med hans Mutte Æra og selv så forfriskende forvandling snarere end fatigue.
Men den voldsomme eksponering af ’Barbie’ medførte selvfølgelig en risiko for, at mange snart ville få kenough, og derfor var det endnu et smågenialt træk, at Gosling sagde endegyldigt farvel til figuren i ’Saturday Night Live’.
Det viste endnu engang hans fine fornemmelse for at ændre kurs, mens legen er god, og man stadig har folket på sin side, og ’The Fall Guy’ er på én og samme tid noget helt andet end Barbieworld og en fortsættelse af de komiske tangenter, tilsat en blæret demonstration af hans kapacitet for action.
Hans eneste annoncerede kommende projekt er filmen ’Project Hail Mary’, hvor Gosling ganske vist igen spiller en astronaut alene i rummet, men som er instrueret af ’21 Jump Street’-makkerparret Phil Lord og Christopher Miller, hvilket antyder, at vi igen befinder os i humoristisk territorium.
Gosling har fortalt, at han i dag går til skuespillet som et job mere end som terapi, som han gjorde i sine unge dage før børn og familie. Det er sandsynligvis forudsætningen for den løssluppenhed, vi nu ser manifesteret i hans roller.
Han er gået fra udtryksløs til selve udtrykket for uhøjtidelig charme på sin egen både afdæmpede og afvæbnende facon, og det klæder ham.
Måske er det meget godt at være en overtænker, når man bærer et af klodens mest eksponerede ansigter. Det sikrer, at man varierer det – og ikke er alt for karrig med det.
’The Fall Guy’ får biografpremiere 1. maj.