’Presumed Innocent’: Jake Gyllenhaals første serierolle holder én på kanten af sædet fra start til slut
’Presumed Innocent’ føles som et vaskeægte throwback.
For selvom miniserien på Apple TV+ er, ja, en serie, vækker den associationer til 90’ernes og starten af 00’ernes thrillerdramaslowburns som ‘A Few Good Men’, ‘Primal Fear’, ‘The Rainmaker’, ‘Sleepers’, ’The Fugitive’ og ‘Mystic River’.
Serien er en velskrevet og nøgtern courtroom-whodunnit med en kompleks maskulin hovedrolle, der forsøger at holde sammen på familien i en tid, hvor personlige og professionelle dilemmaer flettes sammen.
Måske skyldes følelsen af nostalgi, at ‘Presumed Innocent’ er baseret på Scott Turows advokatthriller fra 1987. Allerede tre år efter blev bestselleren filmatiseret med Harrison Ford i hovedrollen under instruktion af Alan J. Pakula (‘All the President’s Men’).
I denne nye overhaling tager Jake Gyllenhaal advokatjakkesættet på i sin første serierolle, hvor han spiller Rusty Sabich, en respekteret anklager og hengiven familiefar.
I starten møder vi Sabich i en tilsyneladende perfekt familiestund ved poolen med sin kone, Barbara (Ruth Negga), og deres børn. Men idyllen splintres i tusind stykker, da Sabich modtager et opkald: Hans kollega, Carolyn Polhemus (Renate Reinsve), er blevet fundet brutalt myrdet. Sabich bliver sat på sagen af distriktsanklageren, men det viser sig hurtigt, at Polhemus ikke blot var en kollega – de to havde en hemmelig affære.
Pludselig er rollerne byttet om, og Sabich er hovedmistænkt i en sag, der truer med at ødelægge alt, hvad han har kært. Situationen forværres yderligere, da hans ambitiøse anklagerkollega Tommy Molto (Peter Sarsgaard) sætter alt ind på at bevise Sabichs skyld.
Serien kører afdæmpet og grundigt afsted, mens den tager uforudsigelige sving, hvor konflikter, man forventer vil opstå, udebliver, mens små sprækker i Sabichs sind udvikler sig til markante jordskælv.
Sabich er en oplagt Jake Gyllenhaal-rolle. Også i glansrollerne i ‘Zodiac’, ‘Prisoners’, ‘Enemy’ og ‘Nightcrawler’ har han spillet mænd, hvis besættelse af at løse et mysterium gradvist fortærer deres liv.
Og hvem bedre til at orkestrere det juridiske drama end David E. Kelley?
Med en doktorgrad i jura og retssalsfokuserede serier som ‘LA Law’, ‘Ally McBeal’ og ‘Boston Legal’ på cv’et er Kelley Hollywoods ukronede konge af retssalsdramaet.
Men ligesom i Kellys nyere skud på stammen, ‘Big Little Lies’, ‘The Undoing’ og ‘Anatomy of a Scandal’, er også ‘Presumed Innocent’ centreret om et mysterie, der udfolder sig i toppen af USA’s fødekæde, hvor på overfladen perfekte liv krakelerer med en voldelig forbrydelse.
Serien adskiller sig fra den originale film på flere punkter. Især med det øgede fokus på Barbara, Rustys kone, der i filmen var en flad og underudviklet figur.
Hvor filmen primært dvælede ved Rustys lidelser og kamp for at bevise sin uskyld (sikke synd det er for ham, at han var utro!), får Barbara i serien plads til at udtrykke sin berettigede vrede og frustration over affæren og dens ødelæggende konsekvenser for familien.
’Presumed Innocent’ mangler sine steder dybde og kompleksitet. Der er ingen kritik af patriarkatet, køn, sexisme, race, et splittet USA, retssystemet, Trump eller bare et eller andet, der graver bare en millimeter længere end det grundlæggende mysterium: Hvem dræbte Carolyn Polhemus?
På den måde er der noget lidt sjælløst over serien, men man kan også bare værdsætte den skarpt eksekverede hyldest til 90’ernes retssalsdramaer.
Og i hvert fald sidder man på kanten af sædet fra start til slut takket være uventede drejninger og intense karakterdynamikker.
Kort sagt:
Et vidunderligt twistrigt, skarpt udført retssalsdrama: På godt og ondt føles ’Presumed Innocent’ som en serie fra en anden tid.