Det verdensberømte spil med firkantede byggeblokke, som så dagens lys tilbage i 2011, kan i foråret opleves på det store lærred med Jack Black og Jason Momoa i front.
I filmen følger vi en gruppe på fire eventyrere, som kommer ind i den obskure Minecraft-dimension Overworld, som de må beskytte fra den såkaldte Ender Dragon, der ødelægger alt på sin vej.
I traileren støder karaktererne på alt fra creepere og TNT til de karakteristiske takkede sværd og en masse andre af de bizarre væsener og elementer, man kender fra computerspillet.
Ud over Black og Momoa, lyder castet på navne som Emma Myers, Danielle Brooks, Sebastian Eugene Hansen, Jemaine Clement, Kate Mckinnon og Jennifer Coolidge.
Filmen instrueres af Jared Hess, som også står bag ’Napoleon Dynamite’ og ’Nacho Libre’, hvor han desuden også arbejdede sammen med Black.
Ifølge The Playlist har projektet været undervejs helt siden 2014, men efter flere instruktører sprang fra undervejs, og corona-pandemien og Hollywoodstrejkerne kom i vejen, kan man efter et årti nu se frem mod filmens premiere.
’A Minecraft Movie’ har dansk biografpremiere 3. april 2025