’Obsession’: YouTube-sensation får skrækindjagende meget ud af én million dollars
FILM. Det kan nemt blive akavet, hvis man kaster sig ud i at date inden for sin vennegruppe. Et skrækeksempel på, hvor galt det kan gå, kan man se i Curry Barkers nye gyserfilm ’Obsession’.
Barker er den ene halvdel af komedieduoen that’s a bad idea, hvis YouTube-kanal primært indeholder små sketches, men også en håndfuld gyserkortfilm – oftest med Barker som både instruktør og manuskriptforfatter.
Da de i 2024 udgav found footage-filmen ’Milk & Serial’ på kanalen, fik den stor opmærksomhed – og det med rette. Filmen er en velfungerende twistgyser, som er et imponerende stykke arbejde, især når man tager budgettet på blot 800 dollars i betragtning.
Her agerede Barker både manuskriptforfatter, instruktør og klipper, ligesom han spillede den ene hovedrolle over for that’s a bad idea-makkeren Cooper Tomlinson.
Nu har 26-årige Barker så fået én million dollars til at lave sin første biografspillefilm, og allerede inden premieren er han også blevet hyret til at skrive og instruere A24’s fremtidige reboot af ’The Texas Chainsaw Massacre’.
Når man ser ’Obsession’, er det tydeligt, hvorfor det populære filmstudie vil have fat i ham. Det er nemlig en meget talentfuld ung mand, vi har med at gøre.
Allerede i åbningsscenen viser Barker humoristisk overskud, da hovedkarakteren Bear, spillet af Michael Johnston, i en diner-bås krænger sit hjerte ud til pigen overfor sig.
Det dybtfølte øjeblik punkteres dog, da det afsløres, at vi ikke befinder os midt i en ægte kærlighedserklæring, men at Bear blot øver sig i, hvad han skal sige til sin udkårne Nikki.
En klassisk joke, der i sig selv ikke er synderligt original, men en ekstra krølle på scenen afslører, at pigen er tjener på stedet – og med et tørt »thank you« får Bears ven Ian (Cooper Tomlinson) afskediget hende som Nikkis stand-in.
Herefter taler de to venner om plottets altoverskyggende omdrejningspunkt: Bear har længe været vild med Nikki og har aldrig fået gjort noget ved det. Men nu skal det være.
Nikki spilles fænomenalt af Inde Navarrette, og sammen med Bear, Ian og Megan Lawless’ karakter Sarah udgør de en charmerende firkløver, der arbejder i samme musikbutik og tager til quizaften på den lokale bar, inden college-livet står for døren.
Efter en quizaften kører Bear Nikki hjem. Han forsøger at bekende sine følelser, men endnu engang mislykkes det. Hun forlader tilmed bilen, inden han når at give hende den gave, han har med til hende: en One Wish Willow, som er en art magisk pind, forhandlerne påstår kan opfylde brugerens ønske.
Dybt fortvivlet finder Bear pinden frem og ønsker, at Nikki ville elske ham over alt i verden, inden han knækker den for at aktivere ønsket.
Med det samme kommer Nikki tilbage, og noget ved hende har ændret sig drastisk.
Hun fremstår psykotisk. Det ene øjeblik er hun ustyrligt lalleglad, det næste komplet sønderknust. Hendes utilregnelighed er angstprovokerende at være vidne til, og man forstår Bears ambivalens, når hun pludselig ikke vil andet, end at være sammen med ham.
Men når ens langvarige crush vil flytte ind hos en, er det svært at sige nej, også selvom jalousien (og flere forskellige kropsvæsker) driver ned ad væggene.
Stemningen er dyster, og paranoiaen kommer krybende, mens Nikkis opførsel bliver mere og mere absurd.
Opbygningen er langsom uden letkøbte jump scares, men når handlingen for alvor eskalerer, hopper man ganske højt i sædet – især i en scene, hvor et hoved og en mursten har et brutalt sammenstød.
Enkelte steder kan man dog godt mærke, at Barker er vant til at arbejde i kortere formater.
Fortællingen kører af og til i tomgang, og den utrygge atmosfære er ikke helt nok til at holde dampen oppe hele vejen igennem. Desuden virker universet en kende komprimeret, hvilket formentlig er en konsekvens af det stadig lave budget.
Man kan dog ikke blive andet end imponeret over den brutalt medrivende fortælling om toksisk besættelse, Barker har skabt med bare én million dollars, og det er spændende at se, hvad han kan udrette med flere midler – og mere erfaring.
Kort sagt:
’Obsession’ fortæller en foruroligende historie om, at man skal passe på, hvad man ønsker sig, men jeg ønsker mig stadig, at Curry Barker laver flere gyserfilm.