’Dobbeltspil’: Superskurket overspil og klicheer hæmmer overfladisk dansk trekantsthriller
FILM. Run girl.
Eller rettere: Run girls.
For der er sjældent noget godt i vente, når en mand har to kvinder på speed dial. Se bare Julie R. Ølgaard og Esben Tønnesens ’Dobbeltspil’, der dæmoniserer alt fra hyppige Malmø-ture til godtroenhed, mens den kredser om det skrækindjagende fænomen the other woman.
Men hvem der præcis er henholdsvis første- og andendame, er til ivrig debat, når Clara (Neel Rønholt) og Katrine (Julie R. Ølgaard) ved et uheld (?) finder ud af, at de gennem flere år har delt kæresten Tobias (Youssef Wayne Hvidtfeldt).
Med dette som anslag tager et trekantsdrama sin lidt kedelige form i en fortælling om løgne, bedrag og ekstremt lave standarder.
For altså … Tobias med den hjemmestrikkede 7/7-ordning er et 100 procents røvhul, hvilket faktisk gør forestillingen om ham som eftertragtelig loverboy svær.
Og så alligevel. For det skulle da ikke være første gang i (film)historien, at en grådig sjuft med slikhår og høj social status har vundet hjerter i flertal og forårsaget stalking og en ubehagelig catfight mellem to, der uden samtykke placeres i hver sin ende af Madonna/luder-dikotomien.
Selvom man i løbet af filmen aner konturerne af et søstersolidarisk hævnkomplot, får ’Dobbeltspil’ henad vejen nemlig mere og mere travlt med at reproducere et entydigt og lettere trættende kvinde-/fjendebillede a la ’Farligt begær’.
Nuvel, klicheer og kønsstereotypiske tendenser svækker jo ikke nødvendigvis en films kvalitet. Det gør superskurket overspil og manglende fortællemæssig tæft til gengæld.
Sidstnævnte er faktisk et decideret problem, når de mange afsløringer – og der er rigtignok mange – kommer så hurtigt, at man hverken når at involvere sig i relationerne eller blive oprigtigt overrasket.
Det mest forbavsende er muligvis, hvor loose der ses på uagtsomt manddrab – og et meget, meget agtsomt manddrab – og desuden på indtagelse af alkohol og pot under en graviditet.
Det lyder umiddelbart som et grimt syn. Men det er det ikke. ’Dobbeltspil’ ligner indimellem en Visit Copenhagen-kampagne med sin polerede billedside og uendelige droneskud af den fashionable hovedstad.
I øvrigt et dumt sted at bo, hvis man som Clara bliver forskrækket og stakåndet, når en cykel vælter ved højlys dag. Men det er symptomatisk for filmen, at den med sit ulmende score, Jenny Rossanders ambient-musik, skygger, mystik, jump scares og alt, den ellers har i værktøjskassen, gør alt fra voldspsykopatiske til ekstremt banale situationer dramatiske og u-hygge-lig-e.
Og ja, jeg elsker ambitionen om at skabe dansk gys og thrill, og der skal heller ikke herske tvivl om, at ’Dobbeltpil’s præmis er oprigtigt interessant. Filmen bliver bare aldrig lige så spændende, som den selv mener, den er, og fortællingen mangler desuden den psykologiske dybde, der skal til for at levere en fyldestgørende undersøgelse af et dobbeltlivs mange gåder og ofre.
Men selvom de vigtige spørgsmål udebliver – og selvom en skæbnesvanger erkendelse snittes ind i en personbil og efterfølgende overforklares – er der alligevel en masse, der ikke giver mening. Et underligt insta-følg fra damen-der-påstår-at-hun-ikke-ved-hvem-du-er, for eksempel. Og en storyline i flashbacks om en ekstremt farlig køretur.
Den er vist bare med, så Ellen Hillingsø og Peter Gantzler kan titte lidt frem som et utilnærmeligt og ligegyldigt vindyrkende forældrepar. Ej, den og de medvirker muligvis også for at kunne artikulere en tilsyneladende hovedpointe: Man kan godt ’komme til’ at skade andre, uden man partout er et ondt menneske.
Og hvis da bare filmen rent faktisk selv troede på dette.
Til slut, hvor der fyres op for både pyromani og sjælefred, bliver det dog nok engang tydeligt, at ’Dobbeltspil’ desværre lider under en gennemsyrende trang til at dele verden op i absolutter frem for at udfolde ellers ret komplekse problematikker.
Øv.
Kort sagt:
Den overfladiske thriller ’Dobbeltspil’ forspilder chancen for at undersøge et af den moderne tilværelses største mysterier: Hvordan TO selvstændige kvinder kan ende i manipulation, stalking og tvivlsomme hårvalg i kampen om én latterlig mand.