FILMFAVORITTER. I 2017 lærte seere Youssef Wayne Hvidtfeldt at kende som kejtet og desperat seriedater i DR’s Tinder-epos ’Yes No Maybe’.
Med sin første store filmrolle vender han nu tilbage som en ny seriedater – i en mere skummel udlægning.
I Julie R. Ølgaard og Esben Tønnesens biografaktuelle thrillerdrama ‘Dobbeltspil’ indtager Hvidtfeldt rollen som charmøren Tobias, den mest rædselsfulde kæreste i dansk film længe, som viser sig at have så godt styr på damerne, at der bogstaveligt talt er nok til to.
Han har opbygget et komplet vanvittigt dobbeltliv, hvor han skiftevis lægger hus- og babyplaner med kæresten Clara (Neel Rønholt) og bor i lejlighed med kæreste 2, Katrine (Julie R. Ølgaard).
Da de to intetanende kvinder støder ind i hinanden ved et tilfælde, opstår en overraskende alliance og plan om at få skovlen under manden, som de i årevis har delt livet med. Men reglerne i Tobias’ løgnagtige spil er ikke så lette at regne ud, og straks bliver det svært at vide, hvem der egentlig manipulerer hvem.
Siden debuten har 37-årige Youssef Wayne Hvidtfeldt medvirket i blandt andet genoplivningen af ’Borgen’, TV 2-serien ‘Dark Horse’ og særligt imponeret som nyudklækket og idealistisk fængselsbetjent i DR’s fængselshit ‘Huset’.
I anledning af premieren på ‘Dobbeltspil’ fortæller manden, der har opkaldt sig selv efter helten Bruce Wayne, om sine personlige favoritter. Det bringer os både forbi »den bedste danske film, der findes« og en klassiker, der lærte ham en vigtig skuespillektion.
Hvilken film har rystet din verden?
»Det har Stanley Kubricks ’Eyes Wide Shut’. Jeg så den på en teaterturné, da jeg var 16 år og boede på et dårligt hotelværelse et eller andet sted i Jylland – altså sådan et gammelt hotel med tykke gulvtæpper og røde vægge. Værelset havde et lillebitte kassefjernsyn, der hang helt oppe i hjørnet under loftet. Så jeg satte en kontorstol op på sengen for at komme tættere på«.
»Den film var så vild, kan jeg huske. Den var så skræmmende, men uden at være uhyggelig. Bare eerie hele vejen igennem. Der er så mange konspirationer om filmen, og nu hvor Epstein-filerne er kommet ud, er den kun blevet endnu vildere, synes jeg«.
Hvilken film har alt for få mennesker set?
»Helt klart ‘The Fall’ af Tarsem Singh. Han er en vild instruktør, fordi han selvfinansierede det som et passionsprojekt. Han ville bruge så lidt CGI som muligt, så de rejste rundt til 24 lande og skød filmen. Den visuelle fortælling er fuldstændig magisk«.
»Den handler om en lille pige på et hospital i 1920’erne. Hun møder en anden patient, som er en stuntman, der er blevet lam. For at få hende til at hente morfin til ham fortæller han hende små eventyr, som man følger. Det er lidt børneagtigt, og den klarede sig ad helvedes til kommercielt, men det er verdens smukkeste film«.
»Jeg tror, vi lidt har glemt, hvad film egentlig skal kunne. Man kan hurtigt lyde reaktionær, og jeg har intet imod CGI og alt det der. Men jeg ser jo film som et håndværk, og ‘The Fall’ er vidnesbyrd om, at hvis man gør sig umage med håndværket, så får man et virkelig godt resultat. Det synes jeg lidt, vi kommer til at glemme i farten«.
Hvilken biografoplevelse husker du tydeligst?
»Det er en virkelig kikset historie, men jeg skulle i biografen med min gode ven Frederik Hviid, som har instrueret blandt andet ‘Huset’. Jeg er stor tegneseriefan, så jeg får ham overtalt til se ‘Spider-Man: No Way Home’ klokken 22 i Palads, selvom det slet ikke siger ham noget. Men det var under corona, og biograferne lukkede dagen efter, så det var ligesom sidste chance«.
»Vi finder ud af, at vi kun kan få én plads helt nede i bunden og én længere oppe i salen. Jeg siger så til ham ‘kan vi ikke please se den, så får du biografsædet, og jeg sætter mig ved siden af’. Så det ender med, at jeg ser hele filmen fra trappen ude i siden«.
»Alligevel var det den fedeste oplevelse. Alle hujede og klappede, fordi vi vidste, at lige om lidt lukker vi ned, så vi skal bare have en fest sammen. Det er jeg faktisk begyndt at tage med i overvejelserne, når jeg ser film i biografen. Så er jeg lidt ligeglad med, om lyset sidder i skabet, eller om de spiller supergodt. Hvis de har det, som jeg kalder ‘a good time at the movies’, så er jeg glad«.
Hvilken dansk film anbefaler du udlændinge at se?
»Jeg vil nok vise Thomas Vinterbergs ’Festen’. Og det er faktisk meget sjovt, fordi da jeg gik på skuespillerskolen, havde vi besøg af en gruppe udvekslingsstuderende fra Polen og Island og Færøerne. Og jeg kan huske, at vi faktisk viste dem ’Festen’, og at de var helt oppe at køre over den«.
»Jeg synes, at det er den bedste danske film, der findes. Men der gik det op for mig, at den jo udadtil ikke ser ud af noget. Det ligner hjemmevideo, og det er det jo basically også. Men man forstår relationerne, og så behøver man ikke andet. Vi har alle sammen en Thomas Bo Larsen i vores familie. Paprika Steen kindkysser gæsterne helt ude i siden, fordi hun ikke rigtigt er interesseret i dem. Det er så vildt og underfortalt«.
Hvilken film er dit foretrukne comfort watch?
»Hvis jeg skal slappe totalt af og have det godt, så må det være Martin Scorseses ’Goodfellas’. Meget basic valg, men den er bare fucking god«.
»Det, jeg elsker ved Scorseses film, er, at det hele ikke behøver at være så sammenhængende. Man kan godt have en kone i én scene, så har de et skænderi, så møder han en ny, og så bliver han gift med den nye – uden at fortælle, at han er gået fra den første kone. Det forstår vi godt. Det må godt være outreret og overgjort«.
»Min yndlingsscene er ’you think I’m funny?’. Jeg opførte den engang på skuespillerskolen, og jeg var på ingen måde lige så skræmmende som Joe Pesci, men det var sjovt at prøve. Der gik det op for mig, hvor meget det kræver at være skræmmende. Det er ikke bare at hæve stemmen. Det kræver virkelig, at du finder det et helt specifikt sted inde i dig som skuespiller«.
Hvis du skal vælge én, hvad er så den bedste film, du nogensinde har set?
»’The Dark Knight’, fordi den rummer mine tre yndlingsting: det filmiske håndværk, som Nolan står for, gangsterfortællingen ligesom ‘Goodfellas’ – og Batman. Jeg har altid været kæmpe Batman-fan«.
»Jeg så den for første gang en varm sommerdag i 2008 i Imperial – altså før biografen havde problemer med lyden – og det var en gigantisk oplevelse. Der forstod jeg lige pludselig, hvordan man kunne lave filmene mainstream. Det var ikke længere dumt at se en Batman-film, som det lidt havde været hidtil. Det gav helt kuldegysninger«.
‘Dobbeltspil’ har biografpremiere 13. august.