John Mulaney var som altid det suverænt sjoveste ved Emmy-uddelingen – se klippet

John Mulaney var som altid det suverænt sjoveste ved Emmy-uddelingen – se klippet
'Everybody's Live' with John Mulaney'. (Foto: Netflix)

Det er efterhånden et tilbagevendende fænomen, at komiker John Mulaney uddeler en pris til Hollywoods store prisuddelinger og leverer de sjoveste tre minutter hele aftenen.

Ved Oscar-uddelingen i 2024 blev hans uddeling af en ellers halvkedelig pris som Bedste lyd til en uforudsigelig tale om filmen ‘Field og Dreams’.

Ved nattens Emmy-uddeling formåede Mulaney at flette cunnilingus-jokes og en oplæsning fra ‘The Sopranos’ og ‘Goodfellas’-skuespilleren Frank Vincents bog ‘a Guy’s Guide to Being a Man’s Man’ ind i sin uddeling af prisen for bedste mandlige skuespiller i en dramaserie.

Her fik han præsenteret de nominerede som »the guys« – »sikke en høst af promkings«! Dem der endelig sørgede for noget tiltrængt manderepræsentation i serieland, lød det ironisk.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Derudover udlagde Mulaney, hvordan »nogle af mændene i den her kategori praktiserer method acting, mens andre spiller almindeligt mindre irriterende skuespil«.

Et andet højdepunkt var da komikeren forklarede, hvordan samtlige nominerede – Mark Ruffalo, Sterling K. Brown, Gary Oldman, Rufus Sewell og Noah Wyle – alle var tilbøjelige til at gå ned på deres koner. Hvilket ikke mindst blev mødt af et stort nik fra Mark Ruffalo, mens Noah Wyle og hans kone holdt om hinanden, så det næsten blev lidt akavet.

Det blev i sidste ende ‘The Pitt’-stjerne Wyle, der løb med skuespilprisen.

Mulaney leverede dog det suverænt sjoveste indslag, og man kan kun håbe, at han en dag overgiver sig og siger ja til en officiel værtstjans. Helst som Oscar-vært.

Du kan se alle aftenens vindere her.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af