Hæv fest-niveauet med musiktjenesten Deezers nye funktion ‘Lyrics’

Vi har alle sunget med på musik uden at ane, hvad der egentlig blev sagt eller troet at »sweet dreams are made of cheese«, hvilket jo giver god mening. Men det skal være slut nu, for musikstreamingtjenesten Deezer har lanceret en ny funktion, der gør det muligt at se tekster og synge med på dine yndlingsnumre, uanset hvilket abonnement du har.

Med et enkelt klik på et lille mikrofonlogo, kan du på et stort udvalg af musiknumre få teksten frem på skærmen, og enten i bedste sing-a-long-stil følge en sætning ad gangen, som fremhæves i takt med musikken, eller du kan vælge at se hele teksten på en gang, i det der kaldes ‘score mode’.

Deezer ‘Lyrics’ kan bruges hvad end du anvender Deezer på pc, tablet eller smartphone. Så er din fest lidt halvsløj og dine Sing Star-spil gemt væk på loftet, kan du nemt fyre op under fælles-skrål. Der findes dog ikke tekster til alle sange, men primært til store, internationale hits.

I Spotify har du længe haft muligheden for at se tekster til de numre, du hører. Men det er ikke med samme mål om at synge med for øje.

Læs også: Spotifys nye funktion afgør om du er firstmover eller mainstream-musikforbruger

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af