Gamere har en mindre fest med at rykke ‘Grand Theft Auto V’ i alle mulige skæve retninger. Én af favoritbeskæftigelserne er at integrere andre universer ind i spillet.
Det er prøvet flere gange før, men seneste skud på stammen er særdeles vellykket. Her mødes to af spillets hovedpersoner, Trevor og Michael, i en bitter dyst på deres evner med et lyssværd og fuckfingre.
Det er teknisk set ikke en modifikation, da videoen er konstrueret i Adobe After Effects. Og en rimelig god konstruktion, må man sige.
Med under tre uger til ‘Star Wars: The Force Awakens’ fungerer ovenstående video som en demonstration af, hvad den nye film i hvert fald ikke indeholder: Bandeord og brutal vold. ‘The Force Awakens’ har nemlig fået en PG-13-rating i USA, hvilket vil sige, at den er tilladt for alle, men at børn under 13 anbefales at se den med en voksen.
Læs også: ‘Tekken 5′, ‘GTA: San Andreas’ og ‘Gran Turismo 4′: PlayStation 2-spil kommer til PlayStation 4