Her er alt, du kan gøre i den nye ‘GTA V’ online-udvidelse: Våben, biler og udfordringer

Her er alt, du kan gøre i den nye ‘GTA V’ online-udvidelse: Våben, biler og udfordringer

‘Grand Theft Auto V’-udvidelsen ‘Further Adventures in Finance and Felony’ udkom i går på tværs af Xbox, PlayStation og pc og med det et hav af nye muligheder. Som tidligere beskrevet er omdrejningspunktet for udvidelsen, at man kan udbygge sit forbryderimperium ved at bygge en forretning op omkring ulovlige varer.

Det fulde omfang af mulighederne har Rockstar løftet sløret for nu. Du kan:

– Købe et hovedkvarter, hvor du kan styre forretningen. De overdådige kontorer er udstyret med en fuldtidsassistent, helikopterlandingsplads, arkadespil og et customiserbart våbenskab. Det er her fra, du køber dine ulovlige varer og styre dit hold af ansatte.

– Købe og sælge ulovlige varer. Med dit hold af ansatte kan du købe varme varer i forskellige kategorier, der dermed også tiltrækker forskellig opmærksomhed fra forskellige andre organisationer – lovlydige som (andre) kriminelle. Når du skal sælge dem igen, er der samme risiko vedhæftet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

– Forsvar dit stash. Når du har handlet, skal du også forsvare dit stash fra rivaliserende bander. Her handler det om at reagere hurtigt i tilfælde af et angreb, da du mister en procent af dit inventar, hvis angrebet lykkes.

– VIP-udfordringer. Er du CEO i dit eget forbryderimperium kan du tilmed tage imod særlige udfordringer udover Los Santos. Eksempelvis kan du være Headhunter og bøffe udvalgte mål på tid eller finde tabt gods på havsens bund.

– Nye biler, kluns og våben. Du får ni nye køretøjer at vælge imellem, lige fra sportsvogne til militærkøretøjer. Du kan købe nyt tøj, der afspejler dit nye liv som kriminal krigsherre og nye våben og magasiner, så du kan slæbe rundt på endnu mere krudt og kugler.

– Nye spilkoncepter, såsom Trading Places, hvor Vindere og Tabere kun kan bytte plads, hvis en fra Hold Taber myrder en fra modstanderholdet.

Denne indledende uge lægger i øvrigt ud med discount på en masse våben, tøj og militært udstyr og forskellige konkurrencer på Rockstar Games’ Social Club.

Læs også: Spiltrailer: Den nyeste GTA-opdatering emmer af vanvittige kup og organiseret kriminalitet

 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af